← Alle små arkanaSmå arkana 26
Et mærkeligt kranie med gevirForside
Et kranie på størrelse med et hestehoved, men tydeligvis ikke en hests – heller ikke en drages, en ulvs eller en bjørns. For ingen af de dyr ville bære så mægtigt et gevir som det, der sidder på dette kranie.
Ser man nøje efter, kan man se ældgamle glyffers hvirvler og snoninger skåret ind i knoglen. De, der er i dets nærhed, mærker ofte et træk, som om nogen har ladet en dør stå på klem.
For at låse op for denne relikvies hemmeligheder skal du…
Den Grønne Herres SkyggeBagside
Når du ofrer god spiritus, frisk frugt eller nystegt kød og kalder kraniets skygge frem, viser den sig for dig i skygger. Skyggen ved meget om ældgamle tider, de Grønne Herrer og deres værker. Den har ingen magt, men kan besvare spørgsmål. Før den gør det, kræver den retten til at ”ride” dig og opleve de levendes fornøjelser. (Instinkt at opfylde sine stadig mere specifikke længsler.) Mens den rider dig, kommunikerer skyggen kun gennem impulser og begær. Når den tvinger dig til at handle mod din vilje, så markér XP, hvis du adlyder. Gør du modstand, Trodser du Faren.