Landsbyen Stonetop
Størrelse bygd (~300 sjæle)
Befolkning +0
Velstand +0
- Handler med...
- Gordins Grube (metal, værktøj)
- Moserand (Marshedge) (tekstiler, urter, glas)
Ressourcer
- Landbrug (bønner, kartofler, havre, byg)
- Jagt/fældefangst (pels, kød, huder)
- Destillering (whisky)
- Sten (taget fra den Gamle Mur)
- Cisterne (fyldt med regn, sne)
- Håndværkere (jordemoder, pottemager, kromand, smed, garver)
- To trækheste, to jernplove, to kærrer, en vogn
Forsvar +0
- Landsbyens milits
- Ringmuren (lav, af sten)
- Tre vagttårne
- Spyd & skjolde i hvert hjem
- Nogle buer
En landbrugslandsby på den østlige kant af Sletten (The Flats, Sletten), på en skrænt med udsigt over Storskoven (The Great Wood, Storskoven). En vældig, runeindridset megalit står midt i en klynge af lave stenhuse, omgivet af en bue af agerjord.
Spilpersonerne kalder denne landsby deres hjem. Det er et sammentømret fællesskab, fattigt, men et godt sted at bo. Alle forventes at gøre deres del, men få tænker ondt om dem, der rammes af uheld. Byen står sammen; fællesskabet er dens styrke.
Steder
- Stenen er godt og vel 15 meter høj og indridset med falmede runer. Den virker ældre end selv de Skaber-ruiner, som landsbyen er grundlagt på. Når uvejret trækker ind, slår lynet ned i Stenen igen og igen.
- Cisternen er en underjordisk hvælving, tydeligvis et værk af Skaberne. De lokale fylder den med regn, sne og vand fra Bækken (The Stream, Bækken).
- Kroen er en stor hal, hvor folk mødes efter solnedgang for at drikke og hygge sig. Den tilbyder gulvplads til rejsende og en lille stald under samme tag. Byens heste holdes her.
- Kornmagasinet er et pakhus bygget på et fundament af en Skaber-ruin. Fødevarer opbevares her. Alle bidrager, alle deler.
- Gudernes pavillon er en åben bygning med helligdomme for Aratis Aratis, Lovvogtersken, Danu Danu, Jordmoderen, Helior Helior, Dagbringeren, Tor Tor, Regnmageren og måske andre. Det nærmeste, Stonetop kommer et tempel.
- Ringmuren er et hoftehøjt dige af marksten, 60-90 cm tykt. Den holder ikke seriøse plyndrere ude, men giver lidt dækning, hvis det bliver nødvendigt. Husene uden for den er nyere, bygget af tilflyttere eller yngre familier.
- Vagttårne står langs Ringmuren, cirka fire meter høje. Et mod nord, et mod sydøst, et mod sydvest. Landsbyboerne skiftes til at holde vagt om natten.
- En siksaksti fører ned ad skrænten til Bækken Bækken og Storskoven Storskoven. Det tager 10-15 minutter at klatre op ad den, længere med tung byrde.
- Markerne breder sig ud omkring byen, i alt omkring 400 hektar. En tredjedel af jorden ligger brak hvert år, mens resten dyrkes med byg, havre, bønner og kartofler. Bønderne dyrker markerne i fællesskab frem for som familielodder.
- Den Gamle Mur slynger sig rundt om markerne, omkring halvanden kilometer fra selve Stenen og for enden af Vestvejen Skabernes veje. Den var tydeligvis engang en mægtig vold, men den er styrtet sammen og begravet af tidens gang. Når landsbyboerne skal bruge sten til byggeri, graver de dem ud af den gamle mur og slæber dem tilbage til byen.
Spørgsmål
- Hvad er din yndlingshistorie om, hvordan Stenen blev til?
- På hvilken lille måde har de lokale med Stenen at gøre i hverdagen?
- Hvad får runerne på Stenen dig til at tænke på?
- Hvad påstår lærde fra Syden om Stenens oprindelse? Hvorfor synes du, det er noget vrøvl?
- Hvordan ser åbningen til Cisternen ud? En lav stenmur? En bygning over en åben skakt? En revne i jorden? Eller hvad?
- Har nogen, du kender til, været nede i Cisternen? Hvad skulle de have fundet?
- Hvordan er kroen indrettet? Hvad er det mest bemærkelsesværdige inventar?
- Hvor kan børnene bedst lide at lege?
- Hvor sniger de unge sig hen for at kurtisere?
Indtryk
Altid
- Luften: kildrende, en svag lugt af ozon
- Mennesker og dyr: upåvirkede af høje lyde
- Stemmer: altid en smule hævede
- Høns, geder, får, grise, katte, hunde: overalt, for fødderne, brægende, gøende, kaglende
- Børn: leger, græder, råber, løber ærinder, gør pligter
- Folk omkring Cisternen: sladrer og snakker
- Kroen: musik, sang, dans, snak
Gøremål
- Madlavning, kornmaling, bagning
- Spinding, vævning, syning, husflid
- Udsmeltning af fedt, fremstilling af olie & sivlys
- Rengøring af stier, hønsehuse, hjem, tøj
- Indsamling & slæb af vand til og fra Cisternen
- Smedearbejde, garvning, pottemageri, jordemoderarbejde
- Vedligeholdelse (bygninger, tøj, værktøj osv.)
- Bemanding af vagttårnene om natten
- Eksercits med spyd og skjold
Forår
- Dryp, dryp, dryp af sne, der smelter fra tagene og samler sig i krukker og pytter
- Lugten af regn på tør jord i en sydlig brise
- Håbefuldt grønt, der titter frem gennem dødbrunt græs og jord
- Bar hud, der fryder sig i den stadig kølige sol; muntre stemmer; smil og sange
Gøremål
- Optagning af vinterkartofler
- Såning, lægning af bønner/kartofler
- Harvning af jorden (for at dække frø og sætteplanter)
- Jagt på fugle fra markerne (børnearbejde)
- Spredning af gødning & pløjning af brakmarker
- Kidning hos geder, læmning hos får
- Plukning af forårsgrøntsager
- Rydning og tilplantning af køkkenhaver
- Indsamling/opskæring af nedfaldent træ til brænde
- Fældefangst for pelsens skyld, let jagt (efter kød)
Spørgsmål
- Hvad glæder du dig mest til hvert forår?
- Hvilke riter går forud for tilsåningen af markerne?
Sommer
- Blændende sol udenfor, hulemørke indenfor
- Afgrøder, der svajer og bølger i brisen
- Ildfluer som galakser over markerne i skumringen
- Mørke uvejrsskyer, der tårner sig op i syd, buldrer og lyner
- KRA-BUM af torden, blændende glimt, når lynet rammer Stenen Gøremål
- Høslæt (af Slettegræs, brakmarker)
- Lugning af afgrøder/køkkenhaver
- Spredning af gødning og ompløjning af brakmarker
- Fravænning af kid og lam
- Malkning af geder, klipning af får
- Plukning af sommergrøntsager
- Bærplukning i køkkenhaverne og Skoven
- Let jagt/fældefangst (efter kød, ikke pels)
Spørgsmål
- Hvilket projekt har du udskudt, som du håber at få gjort færdigt denne sommer?
- Hvordan fejrer landsbyen midsommer?
Efterår
- Afgrøder, der nikker tunge af frø, Storskoven i flammende farver
- Arbejdssang, råb og latter, anstrengte grynt
- Rosenrøde kinder, ånde, der kan ses i morgenluften
- Kold, vedholdende regn
Gøremål
- Høst af bønner, byg, havre, kartofler
- Sankning af nedfaldne frø fra markerne (børnearbejde)
- Tærskning, rensning, sigtning, oplagring af afgrøder
- Pløjning af brakmarker og lægning af vinterkartofler
- Plukning og konservering af efterårsgrøntsager
- Avl af geder, får
- Sankning af nødder og frugt i Skoven
- Tung jagt/fældefangst (pels & kød)
- (Hvis muligt): fældning af tømmer i Forbjergene (The Foothills, Forbjergene)
Spørgsmål
- Hvad er din yndlingsmad eller -drik om efteråret?
- Hvordan fejrer landsbyen høsten?
Vinter
- Tage dækket af tykke hvide tæpper
- Nedtrampede stier i sneen, brune og grå
- Kapper trukket tæt mod en bidende vind
- Familier samlet om ildstedet med travle hænder og indendørs pligter
- Gæragtig lugt af gærende byg
Gøremål
- Indsamling af sne til Cisternen
- Destillering & lagring af whisky
- Pasning af husdyr, oplagring af gødning
- Tung fældefangst (efter pels)
- Jagt, når det kan lade sig gøre (efter kød)
- Slagtning/partering af husdyr efter behov
Spørgsmål
- Hvad er det værste/bedste ved disse lange, kolde nætter?
- Hvordan markerer de lokale midvinter/det nye år?
Navne
Walisiske og walisisk-inspirerede: Aderyn, Aeronwen, Afanen, Afon, Alun, Andras, Aneirin, Awstin, Bedwyr, Berwyn, Betrys, Braith, Briallen, Bronwen, Bryn, Cadi, Cadoc, Cadwygan, Caron, Cefin, Ceinwen, Ceridwyn, Cerys, Colwyn, Deiniol, Dilwen, Dylis, Eifion, Eirlys, Eluned, Emrys, Enfys, Eurwen, Gaenor, Garet, Gethin, Glyndir, Heledd, Hywel, Ifan, Iorwerth, Iwan, Leuca, Lewela, Linos, Mado, Maldwyn, Malon, Mared, Marged, Martyn, Meirion, Menwen, Mererid, Neirin, Nia, Ofydd, Olwyn, Owain, Padrig, Parry, Pryce, Pryder, Rheinal, Rhisiart, Rhosyn, Rydderch, Sawyl, Siana, Sioned, Talfryn, Tegid, Tiwlip, Tomos, Tudyr, Winifred, Yorath.
Folk
Omkring 300 sjæle bor i Stonetop, eller omkring 50 familier. Alle kender alle, i det mindste ved navn og ry. De fleste familier har været her i mange generationer, bundet sammen af slægtskab og ægteskab.
Landsbyen kan kun brødføde nogle få fuldtids-håndværkere: en smed, en garver, en pottemager, en jordemoder og en kromand. (5 sjæle plus 5-10 hjælpere/lærlinge)
- Jægere og fældefangere færdes i skoven efter kød og pels og sanker også frugt, grøntsager, svampe og brugbart træ. Fældefangerne skaber meget af landsbyens rigdom, men jægerne kommer længere omkring og har mere prestige. (10-20 sjæle)
- Bønder dyrker markerne og frembringer landsbyens basisfødevarer. Hårdt, fysisk arbejde. De fleste udøver ”mindre” håndværk ved siden af, som tømrerarbejde, stenhuggeri, tækning, dyrehold, destillering osv. (~75 sjæle)
- Husholdere holder landsbyen kørende. De laver mad, gør rent, passer køkkenhaver, spinder, væver, syr, passer børn, udøver et dusin mindre håndværk og styrer i det hele taget en husholdning. Familier kan have 2 eller 3 husholdere hver, fra flere generationer. (~100 sjæle)
- De ældre har trukket sig tilbage fra markerne eller husholdningens strabadser, men hjælper stadig til, som de kan. Mange tjener stadig landsbyen som vogtere af overlevering og visdom. (~25 sjæle)
- Børn leger og lærer og vokser. De hjælper også med pligterne, passer husdyr, jager fugle fra markerne, sanker nær Bækken, slæber vand, passer mindre børn og så videre og får mere og mere ansvar, efterhånden som de vokser. (~100 sjæle)
Hjem & arne
Husene er lave og firskårne, bygget af sten fra den Gamle Mur. Tagene er tækket med bygstrå. Hvert hus opvarmes af et ildsted i midten. De fleste har en lille kælder, en opretstående væv, en lille køkkenhave og stier til husdyr (inde og ude).
Familierne giver husene videre fra generation til generation. Større familier kan bebo to eller endda tre tilstødende bygninger. Nye huse bygges af og til lige uden for Ringmuren.
Husholderne maler korn med håndkværne (da landsbyen ingen mølle har) til fladbrød, grød, gryderet, øl og whiskymæsk. De samler regnvand i lerkar eller henter vand fra Cisternen. Vasken foregår nede ved Bækken Bækken, men folk går sjældent alene.
Tøjet er mest læder, pels og håndspundet uld. Bælter, punge, halsringe og brocher er almindelige. Sko skæres af ét stykke læder med flapper, der foldes op og omkring foden og snøres sammen til en enkel sandal eller sko. For at lave ”støvler” tilføjer folk tykke uldsokker, måske foret med pels.
Tømmer er forholdsvis knapt. På grund af Pagten Storskoven vil landsbyboerne ikke fælde et levende træ i Storskoven. Folk samler nedfaldent træ til brænde og mindre projekter og dyrker unge træer omkring markerne og den Gamle Mur til spyd, buer og pile. Byggeri i stor skala kræver, at man bytter sig til tømmer eller tager på fældningstur til Forbjergene Forbjergene.
- Hvor bor ___?
- Hvilken opgave eller pligt er du i gang med?
- Hvad er det bedste/værste ved denne pligt?
- Hvad koger der over ildstedet?
- Hvad her får stedet til at føles som et hjem?
- Hvad ved dit hjem ville du ændre, hvis du kunne?
Handel & købmandskab
Stonetops økonomi bygger på samarbejde og deling, handel og byttehandel, gaver og tjenester, gæld og ære. ”Butikker” findes ikke, og priserne ligger ikke fast. Mønter bruges sjældent mellem naboer; den slags er for udenforstående og forbipasserende købmænd. Afgrøderne fra markerne går til kornmagasinet, hvorfra de rationeres ud til husholdningerne.
Hver familie passer sine egne køkkenhaver (grøntsager, græskar, frugt og urter) og husdyr (høns, geder, får, nogle grise).
Folk udøver håndværk på deltid (spinding, vævning, syning, læderarbejde, tækning, tømrerarbejde, whiskydestillering, stenhuggeri, dyrehold osv.). Naboer bytter frit varer og tjenester uden at bekymre sig meget om, hvorvidt byttet er ”retfærdigt”. Hvis du har brug for noget, som en anden ikke bruger, så lader de dig sikkert låne det eller endda tage det. Måske hjælper du dem med at reparere taget næste måned, eller din mand sender en krukke af sin næste omgang whisky over.
Jægere, fældefangere, sankere og fuldtidshåndværkere deler gerne frit ud af deres færdigheder og varer, ligesom bønderne deler deres afgrøder.
Alligevel drukner de ofte i taknemmelighedsgaver fra andre husholdninger, og disse stillinger giver alle respekt og status i byen.
Købmænd kommer forbi mindst én gang hver årstid (undtagen om vinteren). De, der kommer fra Moserand (Marshedge, Moserand), har tekstiler, reb, salt, urter, glas og finere varer fra Lygos og Syden Lygos og Syden med. Købmænd fra Gordins Grube (Gordin's Delve, Gordins Grube) har metaller, værktøj og undertiden tømmer med. Begge er ivrige efter at få fat i whisky og pelse. Købmænd på vej til Gordins Grube er altid interesserede i korn og husdyr.
- Hvilke slags husdyr holder din husholdning?
- Hvad fra din (families) køkkenhave er du (de) mest stolt(e) af?
- Hvem lærte dig at ___?
- Hvem i landsbyen er den bedste væver/ tømrer/___?
- Hvem i byen har ry for at være en dagdriver?
- Hvem plejer at stå for handelen med udenforstående?
Whisky
Whiskydestillering er en lokal tradition. De fleste husholdninger har et simpelt destillationsapparat og laver en omgang eller to hvert år. Lad noget bygmæsk gære, destillér det til hjemmebrænding, lad det lagre et par uger i en lerkrukke med ristede træspåner. Gentag. En håndfuld lokale (som kromanden, måske?) har større produktioner med forkullede træankre eller tønder.
Whisky fra Stonetop er en højt skattet handelsvare, en af landsbyens vigtigste eksportvarer. Hemmelighederne bag fremstillingen er dårligt forstået uden for landsbyen, og selv udvandrere har haft svært ved at gøre den efter andre steder.
- Hvem i byen laver den bedste whisky?
- Hvor kom kunsten at destillere whisky fra ifølge lokal overlevering?
- Hvorfor tror du, det ikke er lykkedes udenforstående at efterligne fremgangsmåden?
- Hvilken hemmelig ingrediens/hvilket hemmeligt trin gør din (families) whisky til noget særligt?
Styre
Stonetop har intet styre, kun ledere.
Alle ved, hvem de er: de kloge, de snedige, de modige. Det er ikke noget formelt.
- Når der skal træffes store beslutninger, hvordan træffer landsbyen dem så? (Et stort møde? Et ældreråd? Eller hvad?)
- Hvem rationerer afgrøderne ud fra kornmagasinet?
- Hvis anvisninger følger bønderne?
- Hvem lytter husholderne til?
- Hvem respekterer jægerne/fældefangerne?
- Hvem ser folk hen til, når der skal bilægges stridigheder/skilles slagsmål ad/håndteres ballade?
- Hvilke følger er der traditionelt for løgn/tyveri/overfald/mord/osv.?
Forsvar
Raske voksne forventes at kunne kæmpe og beskytte landsbyen, når det er nødvendigt. Alle har et spyd, et rundt træskjold og måske en bue.
Folk skiftes til at stå vagt og bemande vagttårnene hver nat. De største bekymringer er monstre fra Storskoven Storskoven, især crinwin Crinwin, og røvere Sletten eller Bakkefolk (Hillfolk, Bakkefolket) på plyndringstogt fra Sletten Sletten. De fleste nætter er det værste, man skal håndtere, dog kedsomhed, nerver og dårligt vejr.
- Hvem leder militsens eksercits? Hvor ekserceres der som regel?
- Har vagttårnene altid været der, eller er de nye?
- Hvordan fordeles vagterne i tårnene?
- Hvad er det værste ved vagttjenesten?
- Hvad er det bedste?
- Hvordan holder du dig vågen?
- Hvordan signalerer vagterne fare?
Kultur og overlevering
Stonetop deler sprog med Moserand Moserand, selv om accenterne er ret forskellige. Meget overlevering gives videre mundtligt, gennem historier, sange og digte.
Lokale udsmykninger minder om runerne indridset i selve Stenen og om mønstrene på de Skaber-ruiner, landsbyen er bygget af.
Tor (Regnmageren, Tordenskyen, Bæstedræberen, Tor, Regnmageren) er den mest populære gud og forbindes med selve Stenen. Gudernes pavillon rummer også helligdomme for Aratis Aratis, Lovvogtersken, Danu Danu, Jordmoderen, Helior Helior, Dagbringeren og måske for andre lokale guder eller ånder Guder og religion.
- Hvilken påklædning/hvilke mærker/træk er særlige for folk fra Stonetop?
- Hvilken leg/hvilket tidsfordriv/hvilken tradition findes kun i Stonetop?
- Hvad er din yndlingshistorie fra Stonetops historie?
- Hvad er den mest uhyggelige historie, de ældre fortæller?
- Hvad er den mest åbenlyse måde, de lokale ærer Tor på?
- Hvordan markerer eller fejrer folk en fødsel?
- Hvordan markerer folk, at nogen bliver voksen?
- Hvad gør folk med deres døde?
- Ærer/anerkender folk nogen lokale ånder (for hus eller arne, for mark eller bæk, for deres forfædre osv.)? Hvordan?
Kroge
- To unge vil giftes, trods indvendinger fra (en af?) deres forældre
- Værktøj, der er blevet efterladt udenfor, er forsvundet; nu begynder ting at forsvinde inde fra husene
- En landsbyboer dræber en anden, da et ophedet skænderi løber løbsk
- En flok stære og en grwgnach Vildmarkens ånder gør forårssåningen umulig
- Tørke Tor, Regnmageren rammer landet og truer med ruin og katastrofe
- En købmand, som spilpersonerne regnede med, dukker ikke op
- Røvere Sletten truer med at brænde afgrøderne af, medmindre de får tribut
Mysterier
Følgende er op til dig og jeres bord at afgøre.
Stenen
Hvor kom Stenen fra? Hvorfor trækker den lynet ned fra himlen? Hvem huggede de ældgamle runer i den, og hvad betyder de? Hvilke andre hemmeligheder rummer den? Måske…
- er Stenen et splinter af urkraft Urkræfter, som Skaberne engang ærede;
- markerer den Tors egen grav;
- blev den hugget ud af Tors Næve (Tor's Fist, Hvidhugbjergene) og sat her af guden selv;
- er den de forstenede rester af Stormfangeren Tårnruinen;
- binder den en emanation af Tingene Dernede;
- leder den lynet videre for at drive et artefakt dybt under landsbyen;
- blev den bragt hertil af Stormens Herrer (Tempest Lords, Stormens Herrer) fra langt over land og hav;
- er den en kombination af ovenstående; eller
- noget helt andet.
Cisternen
Hvad er der egentlig dernede? Hvad byggede Skaberne Skaberne den til? Måske…
- står den i forbindelse med et kompleks af kamre og tunneler;
- slumrer en ond ting i vandet;
- skjuler den et arkanum, som en variant af Bevarende Runer Bevarende Runer eller De Stille Vandes Værn De Stille Vandes Værn;
- er den bare en stor hvælving til at opbevare vand (Skaberne skulle også drikke);
- er det en kombination af ovenstående; eller
- noget helt andet.
Fortidens ruiner
Hvad var dette sted på Skabernes tid? Måske var det…
- en grænsefæstning for Stenens Herrer (Stone Lords, Stenens Herrer);
- en handelsstation for De Grønne Herrer (Green Lords, De Grønne Herrer), fra før Fae Fae gjorde oprør, hvor de handlede med andre Skabere;
- en forpost for Stormens Herrer Stormens Herrer, overvåget af Stormfangeren Tårnruinen og hendes tårn, før det faldt i ruiner;
- en fri by og et marked, hvor de forskellige Skabere kom for at handle og lære;
- et valfartssted for Skaberne, et tempel for de guder eller magter, de ærede;
- en kombination af ovenstående, måske skiftende over tid; eller
- noget helt andet.
Svaret bør afspejle og afspejles i andre detaljer. Hvis dette var en grænsefæstning for Stenens Herrer, kan man finde stykker af den Gamle Mur ved foden af skrænten, nede i Storskoven. Hvis det var en forpost for Stormens Herrer, vil stenene fra den Gamle Mur bære udskæringer som dem i Tårnruinen (The Ruined Tower, Tårnruinen).
Oprindelse
Landsbyen har ligget her i mindst et dusin generationer, men folkets sande oprindelse er indhyllet i mystik og modstridende folkesagn.
Hvorfra kom folket i Stonetop?
Hvad fik dem til at slå sig ned her? Måske var de…
- undersåtter af Stormfangeren Tårnruinen, der flygtede hertil, da hendes tårn faldt;
- befriede tjenere af Stenens Herrer Stenens Herrer og flygtninge fra Gravhøjsbyggerne (Barrow Builders, Gravhøjsbyggerne);
- tilflyttere fra øst for Rædslens Flod (Dread River, Rædslens Flod), fjerne slægtninge af manmarcherne (Nord-Manmarch og Syd-Manmarch)
- tilflyttere fra den anden side af Huffeltinderne (Huffel Peaks, Huffeltinderne), der flygtede fra de kogende have og fandt ly her;
- et folk uden for tid og rum, der kom ud af portalen under Tårnruinen Tårnruinen;
- en kombination af ovenstående; eller
- noget helt andet.