Nyttig eller værdifuld flora
Vælg en af følgende, eller skab en ny slags flora At skabe ny flora, som spilpersonerne kan opdage.
Husk under alle omstændigheder, hvornår og hvor spilpersonerne møder den. Hvis du præsenterer noget nyttigt, skal det være nyttigt nu (måske med lidt omhu eller indsats). Præsentér dem ikke for et æbletræ om vinteren og påstå, at det er nyttigt. Hvis du præsenterer noget værdifuldt, skal det enten være noget, de kan høste nu, eller noget, de realistisk kan vende tilbage og hente senere.
Vild føde
Svampe, morkler, asparges, bladgrønt, mælkebøtter, alle slags bær, kirsebær, blommer, æbler, bønner, nødder, løg, rodknolde osv.
Man kan samle ×◇ proviant ( anvendelser hver). Slå eventuelt for at bestemme den nødvendige indsats og/eller hvor velsmagende det er.
Gift
Grønne fluesvampe, skarntyde, galnebær, arum, fingerbøl, ildlilje, oleander, taks, de forkerte dele af mange spiselige planter/svampe eller lægeurter osv.
Man kan samle doser (farlig). Slå eventuelt også hver for styrke, hvor hurtigt den virker, og hvor let den er at give. En dygtig urtekyndig kunne forfine den og gøre den stærkere, hurtigere eller lettere at bruge.
Lægeurter
Som grødomslag, til at tygge, røgelse, te, ekstrakt, æterisk olie osv.
- Behandler skader/smerter; bruges i stedet for forsyninger til at Komme til Kræfter ( anvendelser)
- Et middel mod en skavank, sygdom, infektion eller forgiftning ( anvendelser)
- Værdifuld i ◇◇ større mængder for en dygtig urtekyndig (Værdi 1), kilden til en medicin (eller en gift)
Nyttige materialer
- Ranker, der kan bruges som reb
- Unge træer, gode til at sætte snarer
- Unge træer, lige og stærke, gode til pile/buer/spydskafter
- Stort træ, væltet i Storskoven (the Great Wood), en god kilde til tømmer
- Godt optændingsmateriale (tørre blade/nåle/ kviste, birkebark osv.)
- Tørt træ/tørv til at brænde
Eksempler
Lysbær
En tornet busk med lækre bær, der lyser med et blødt, gyldent skær (hånd). Om foråret dufter den som honningkager i ovnen. Høst bærrene som proviant ◇ (3 anvendelser, skrøbelig), men de brænder ud i løbet af få timer. Grav en ◇◇ lille busk op, sæt den i en potte, og plej den til den trives (drilsk); købmænd betaler godt for den (Værdi 2).
Sovende elgehjerte
En kæmpe svamp, nogle gange stor som et hus, der findes i mørke skove. Fylder luften med lammende sporer (indåndet); myceliet fordøjer ofrene. Saml forsigtigt sporer til at bruge som gift (farlig, Værdi
1). Brænd hatten for at ødelægge sporerne, skær den op, og bespis en hel by med den ( Overskud, ubevægelig, Værdi 2).
Violet Lotus
En lilje, der vokser alene langs floder/ bække i beskyttede hvirvler. Indånd dens brændte kronblade for at stille spillederen et spørgsmål fra Søge Indsigt om en hvilken som helst situation, du ønsker. En tinktur af blomsten giver en dejlig parfume (Værdi 1).
Snofyr
Et stedsegrønt træ, der drejer sig, mens det vokser, så stammen bliver snoet. Saven flyder frit, når man tapper den, men hærder hurtigt, medmindre den kommes på flaske og beskyttes mod luft.
Brug en flakon i stedet for forsyninger til at Komme til Kræfter (lukker sår, skaller af dage senere). Høst en krukke (Værdi 1) til brug som tætningsmiddel eller ◇ glasur til keramik.
Vantas Klinge
En lav, urteagtig plante med brede, klingeformede blade, der opsuger lys.
Pletter af planten ligner huller i virkeligheden. En pung fuld kan laves til et kraftigt farvestof, ◇ blæk eller maling (Værdi 2), men Bakkefolket og Manmarch-folket betragter den som forbandet og brænder pletter af den (og dem, der bærer på den) på stedet.
Hjortetræ
Et lille træ med en karakteristisk togrenet form, der vokser oven på klippefremspring. Klatr op, hug en gren af, og brænd den; smør asken på huden som værn mod besættelse.
Snegløder
Smukke blomster, der kun findes på bestemte snedækkede enge i Huffel- tinderne. Kronbladene er spiselige og varme, selv midt i vinteren, men de bliver til grød kort efter plukningen. Man kan høste proviant med et par timers indsats; de, der spiser af dem, bliver røde i kinderne og regnes for at bære varmt tøj det næste døgns tid.
Spørgsmål
- Hvad er særligt ved den? Hvordan fik du øje på eller genkendte du den?
- Hvad bliver den (sommetider) kaldt?
- Hvem lærte dig at genkende/bruge den?
- Hvilken overtro hænger over den?
- Hvordan blev denne plante til ifølge fortællingerne?
- Hvorfor menes den at være umulig at dyrke?
- Hvilken fugl, hvilket kræ eller hvilket insekt spiser den/bor i den/bestøver den/spreder den?
- Hvem derhjemme ville blive mest begejstret for dette fund?
Dyrkning
Hvis spilpersonerne ønsker at dyrke en nyttig eller værdifuld flora, så Læg en Plan. Nogle eksempler på krav:
Fastslå også fordelene ved succes, som:
- Adgang til en ny særlig ejendel
- Ekstra Overskud i en bestemt årstid
- En handelsvare (Værdi 1-2), der produceres hvert forår/sommer/efterår/vinter
- Ekstra HP genvundet, når man Kommer til Kræfter
- Flere folk bespist, når man bruger et kogesæt og forsyninger
At skabe ny flora
Tænk først over, hvor den findes, og hvordan og hvor spilpersonerne møder den.
Med det i tankerne beslutter du, hvordan den er nyttig/værdifuld, eller lader nogen slå Skæbneterningen.
| 1-6 | … i felten, her og nu |
|---|---|
| 7-10 | … for folk derhjemme eller i et andet samfund |
| 11-12 | … både i felten, her og nu, og for folk derhjemme eller i et andet samfund |
| 1-3 | ×◇ proviant ( anvendelser) |
|---|---|
| 4-5 | Som grødomslag/medicin/middel; bruges i stedet for forsyninger til at Komme til Kræfter eller til at behandle en skavank ( anvendelser) |
| 6 | Genopfylder Beholdning i en Velsignets hellige pung |
| 7-8 | Opfylder et behov (for ly, brændsel, optændingsmateriale, vand, materiale osv.) |
| 9-10 | Giver en fordel (som et firkløver, der lægger 1 til et enkelt afgørende slag, eller månerude, der renser sindet for fortryllelse) |
| 11-12 | Giver en vej frem eller en løsning på et problem (svampe til at komme i kontakt med en ånd, et ukrudt, der skjuler din lugt, giftig frugt, der kan besejre en fjende, lokkemad til en fælde osv.) |
| 1-2 | En gave, et kuriosum, noget smukt eller rart (Værdi 0) |
|---|---|
| 3-4 | Materiale til almindelige håndværk /erhverv (fibre, træ, medicin, olie, salt, garvestof osv., Værdi 1) |
| 5 | En luksus (krydderi, parfume, farvestof, kosmetik osv., Værdi 1) |
| 6 | Noget lyssky (et rusmiddel, en gift osv., Værdi 1) |
| 7 | Et offer, en amulet, et værn, en modbesværgelse osv. (Værdi 1) |
| 8 | Mad til mange mennesker (tæller som 1 Overskud, ubevægelig, Værdi 2) |
| 9 | Råmateriale til en bygdeforbedring, som et vognlæs tømmer (ubevægelig, Værdi 2) |
| 10 | Materialer af høj kvalitet (klart og holdbart farvestof, virkningsfulde lægeurter osv., Værdi 2) |
| 11 | Et vidunder (lysende blomster, svæver i luften, moderigtigt farlig osv., Værdi 2) |
| 12 | Et legendarisk stof (forlænger ungdommen, binder viljen, bringer profeti osv. Værdi 3) |
Hvis det ikke allerede er åbenlyst, så vælg eller slå for den form, den er nyttig eller værdifuld i.
| 1 | Som en lille genstand |
|---|---|
| 2 | Som en fuld pung ◇ |
| 3-4 | Som en ◇◇ fuld sæk eller et knippe |
| 5-6 | I store mængder (ubevægelig) |
| 7-9 | Slå igen, men det kræver en stor indsats at høste/forarbejde/ gøre værdifuld |
| 10-12 | Slå igen, men den er også skrøbelig og/eller klodset |
Vælg eller slå derefter for egenskaber og et særkende.
| 1 | Tiltrækker/huser et skadedyr eller en fare |
|---|---|
| 2 | Farlig at høste/håndtere |
| 3 | Skadelig for jorden/økosystemet |
| 4 | Rædselsfuld smag/lugt/konsistens |
| 5 | Kræsen/sart/fordærves hurtigt, medmindre den forarbejdes korrekt |
| 6 | Omgivet af overtro/siges at være forbandet/et dårligt varsel |
| 7 | Forbundet med en bestemt gud/ entitet/helt/legende/fortælling |
| 8 | Let at arbejde med |
| 9 | Særlig stærk/holdbar/virkningsfuld |
| 10 | Lækker/aromatisk/smuk/ smidig/på anden måde behagelig |
| 11 | Sjælden/legendarisk/menes uddød |
| 12 | Vælg eller slå for endnu en måde, den er nyttig/værdifuld på |
| 1 | Findes altid sammen med en form for farlig vækst |
|---|---|
| 2 | Findes altid sammen med (skjult af?) en anden, mindre nyttig vækst |
| 3 | Vokser/blomstrer kun under bestemte/ usædvanlige/usandsynlige forhold |
| 4 | Vokser i et bestemt mønster |
| 5 | Tiltrækker/huser et uskadeligt insekt/fugl/kræ/ånd |
| 6 | Indviklet mønster/struktur |
| 7 | Særpræget form/opbygning af blade/stængler/stamme/blomster/løg |
| 8 | Blade/blomster/frø/frugter/bælge, der ligner noget andet |
| 9 | Stærk, særpræget lugt |
| 10 | Klar/skrigende/usædvanlig farve |
| 11-12 | Slå to gange |
Beslut nu, med alt ovenstående i tankerne, og hvor og hvordan den findes:
Hvad er den? Vælg 1: Lav, mos, alge, svamp, paddehat, bregne, græs, star, plante, ukrudt, ranke, klatreplante, slyngplante, tjørn, busk, sukkulent, løvtræ (pil, ask, eg, el, birk, elm, frugttræ, ahorn, kastanje, røn, valnød osv.), nåletræ (ceder, fyr, gran, ene, cypres, rødgran, taks osv.).
Hvilken del er nyttig/værdifuld? Vælg 1-4:
Stamme, stængel, skud, gren, krop, træ, kød, bark, skind, rod, rodknold, torn, blad, frugt, græskar, nød, frø, spore, blomst, pollen, bælg, kogle, saft, olie, harpiks, aske osv.
Hvordan tilberedes/bruges den? Vælg så mange, som giver mening: Spist, tygget, gnedet ind, brugt som grødomslag, brændt, røget, malet, pulveriseret, flået, udblødt, kogt, trukket, inddampet, lavet til tinktur, blandet med __, skåret ud.
Hvad hedder den? Bland ordene, som det giver mening (som ”ravneask” eller ”heksekronblad”). Oversæt den eventuelt ud fra, hvem der navngav den (f.eks. til walisisk for en plante, der hører hjemme omkring Stonetop).
efterår, bjørn, klokke, bær, bitter, sort, blomst, ånde, lys, burre, kat, hule, klo, kløver, krage, dag, skræppe, hund, drage, farve, elg, øje, fjer, finger, hør, folie, ræv, guld, stor, grøn, hår, hængende, hjort, hjerte, skarntyde, hætte, horn, vedbend, lille, lilje, lotus, jordemoder, mynte, tåge, møl, måne, nat, gammel, orkidé, pude, pote, peber, kronblad, valmue, pottemager, præst, pust, regn, ravn, rød, flod, rose, ru, skygge, sølv, stinkdyr, himmel, glat, slange, plettet, forår, sol, sød, stjerne, garver, tidsel, tå, tunge, viol, vand, hvid, vild, visnende, vinge, heks, urt, hvad som helst fra listerne ovenfor, __.