Crombil
En vældig skælklædt orm, hundredvis af meter lang.
Den sover et sted under Storskoven (The Great Wood, Storskoven) og vågner med nogle årtiers mellemrum for at tygge og brænde sig en bane af ødelæggelse.
Hvad er den egentlig?
Det er op til dig at afgøre. Måske…
- er den en urgammel titan Urkræfter, en levning fra den første tidsalder;
- skabte De Grønne Herrer (Green Lords, De Grønne Herrer) den som et våben, eller bare fordi de kunne;
- er den den første og ældste draventao Essens Herrer, en mægtig Essens Herre, der bukkede under for ilden indeni;
- er den en manifestation af Tingene Dernede Tingene Dernede, lutter grådighed og ild og mareridt; eller
- er den bare et stort, dumt bæst.
Kroge
- Spilpersonerne vil tilintetgøre et ondt, uforgængeligt artefakt og finder ud af, at det måske virker at fodre Crombil med det.
- Crombil vågner snart, og et vigtigt sted – som en ruin efter De Grønne Herrer eller en Rød Lund (Red Grove, Røde Lunde) – ligger i dens vej. Spilpersonerne må handle snart for at udforske eller bevare stedet, før det bliver ødelagt.
- Det er næsten halvtreds år siden, Crombil sidst vågnede, og dens seneste hærgen endte måske en dag eller to fra Stonetop. De ældre husker røgen og lydene af ødelæggelse, men få vidste nogensinde, hvad der var årsagen. Men nu rører Crombil på sig, og denne gang kunne den bevæge sig mod Stonetop.
- Crombils tilbagevendende hærgen har trukket den mod Vor Svetelik Vor Svetelik. Næste gang pløjer den ind i den forfaldne by og slipper et hav af rædsler fri af stilstand og fangenskab, måske endda Fomoraij Fomoraij selv.
Måske var det deres plan hele tiden.
- Kultister Tingene Dernede for Tingene Dernede søger at gøre Crombil til et kar for deres herre, bryde kredsløbet af søvn og hærgen og indvarsle en tidsalder af varig ødelæggelse.
Tegn & varsler
- Rystelser og jordskælv, stadig hyppigere og kraftigere
- Drømme om jord, der forskyder sig, sult, ild og undergang
- En lille bakke, dækket af træer og krat, men underligt varm og med røg, der siver ud
- Dyr og ånder, der holder sig længere og længere væk fra Crombils hule
- Fremmede kommer til byen og taler om ”Opvågnen”
- Drømmere vågner fra urolige drømme med ”Crombil” på læberne
- Nogle foreslår at bringe ofre for at formilde Crombil, andre føler sig drevet til at gå ud og tilbede den, når den vågner
- Vældige fugleflokke, der flygter mod vest
- En frygtelig knasen og knagen af jord og træer; en røgsøjle; et dybt og brølende skrig
Crombil, vågnet
HP 26; Rustning 3 (skæl, knoglekamme)
Skade kæber som en hule (rækkevidde, kraftfuld, blodig, 3 gennemborende), piskende bugter (tæt, område, kraftfuld)
Særlige egenskaber brændende hede, en mave som en smelteovn, for stor til at kunne såres af de fleste våben
Instinkt at fortære
- Bide lige igennem hvad som helst
- Sluge nogen hel
- Vende op og ned på terrænet omkring sig
- Ræbe gløder op, starte brande
Når nogen er blevet slugt af Crombil, så begynd at bruge disse træk mod dem:
• Banke dem med affald, gløder ( skade)
• Få dem til at kæmpe for at finde fodfæste eller orientering
• Skubbe dem længere hen mod dens smelteovnsagtige mave
• Give hudvabler, brænde lunger, svide hår ( skade)