Essens Herrer

Essens Herrer (Forge Lords) var Skabere Skaberne, der bøjede ild og metal efter deres vilje. De byggede en vidtstrakt civilisation mellem Huffeltinderne Huffeltinderne og på kysterne af havet bag dem. De skabte vidundere og handlede med andre Skabere i det, der i dag er Gordins Grube Gordins Grube.

De blev rige, stolte og stærke.

En ild brændte i Essens Herrer. Den nærede deres magi og også deres lidenskab og skaberkraft, deres kærlighed til skønhed og håndværk. Deres trang til at gøre det bedre, til at være bedre. Men ilden var også en forbandelse. Fik den lov at brænde uhindret – gav de efter for ærgerrighed, jalousi og grådighed – kunne den fortære dem. Brænde deres finere følelser bort og forvride dem til frygtelige, ildspyende bæster.

For at værne sig mod denne forbandelse priste Essens Herrer troskab og gavmildhed. De overholdt strenge regler for gæstfrihed og velanstændighed. I århundreder virkede det. Deres lande var arnesteder for politik og forræderi, men blodigt mord var sjældent. Kun de mest fordærvede borgere mistede sig selv til Forvandlingen.

Så kom Kataklysmens tid Tingene Dernede. Vulkaner spyede lava og aske ud. Essens Herrers hovedstad, Moratia Rubra, blev ødelagt. Det samme blev mange af deres miner, støberier og godser.

Deres samfund styrtede ud i kaos. Og Tingene Dernede Tingene Dernede pustede til hævnens, grådighedens og paranoiaens flammer.

Rivalisering gav plads til mord. Mord gav plads til slagtning. Kun de, der omfavnede Forvandlingen, overlevede. Og snart var Essens Herrer borte. Kun draventao draventaos var tilbage.

Navne

Klinger portugisisk og galicisk, men har ofte 4 eller 5 stavelser: Anacarbrugel, Barximare, Cagacola, Liainlosoi, Mancaoro, Olarela, Patomecie, Ronofoxur, Toloalare, Velanbria, Xeixabrun

Bærer ofte titler som Dominar (”Mester”), Ogran (”den Store”).

Kroge

• Minearbejdere plyndrer og sælger skatte, der vogtes af jernhunde Jernhund, og udløser en kæde af grufulde dødsfald.
• Ustrina Ustrina advarer spilpersonerne mod en ruin efter Essens Herrer, men hvorfor?
• En slubbert finder en draventaos hule og vil have hjælp til at plyndre den.
• En købmand fragter i al hemmelighed en ladning orikalkum orikalkum til markedet.
• Malmsøgere finder en bosættelse efter Essens Herrer, begravet og bevaret i pimpsten.

Temaer

Vælg, eller slå 1d12.

Steder

Vælg, eller lad nogen slå Skæbneterningen.

Efterladte spor

Vælg, eller lad nogen slå Skæbneterningen.

Efterdønninger af ødelæggelse

For eksempel:

• Skorstene og murstumper, der stikker op af murbrokker og tuf, forkullede og støvede.
• En bjergside, smeltet og glat som sort glas.
• En lysning over en kulfløjsbrand, der har brændt i årevis: gold, slået op og revnet, jorden brændt hvid, luften ildelugtende at indånde og varm selv om vinteren.
• En massegrav med Ustrina, måske en Essens Herre eller to, begravet i stedet for at blive brændt efter skik og brug.
• Knoglerne af et stort øgleagtigt bæst med rustne plader (rustning?) smeltet fast til ribben og rygrad. Kraniet er slået ind, tænderne brækket løs og forsvundet.

Sådanne steder kan sagtens være hjemsøgte Døden og de udøde og/eller fordærvede af Tingene Dernede Tingene Dernede.

Spor af industri

For eksempel:

• En flænge i grundfjeldet, som en grube eller kløft med terrassevægge – et åbent stenbrud fra gammel tid.
• En sø/sump/dam: kalkhvide bredder, metalliske hvirvler, forkrøblet liv.
• En slaggebunke: porøse, knytnævestore sten (mat røde og ru eller glasagtigt blå og grønne), næsten gold, meget ustabil.
• Toppen af et bjerg, der simpelthen mangler, styrtet sammen eller forvandlet til et krater.
• Krateret i en sovende vulkan. Rustne spir med indhuggede runer står langs kanten, og enorme, tærede kæder ligger spredt over området.
• Rester af en akvædukt, stadig prydet med smukke keramiske fliser.

En ildånd

For eksempel:

• En ovn, stadig varm fra tildækkede gløder, som en døsig, mut ånd har holdt ulmende i århundreder.
• En runeætset marmorplade foran en magmadam. Binder en ånd, der viser sig som en skikkelse af smeltet sten. Hjælper med metalarbejde mod sladder.
• Et krystalgitter, hjem for et dusin små flammer, der har brændt i århundreder uden brændsel. Skråsikre pralhalse, men ganske kloge og hungrende efter nyheder.
• En kæmpemæssig bronzestatue af et vildsvin med gabende mund. Ånden i den fortærer tings brændbarhed og gør dem ildfaste. Men statuen selv antændes ved den mindste gnist og brænder som varm olie.
• Små ildånder, hver bundet i sin egen glaskugle, der er sat ind i en væg eller et inventar. Lyser op, når der er folk, og snakker venligt.
• Et askegenfærd Røg, ild og hede og de knogler, det er bundet til, spærret inde bag en mur i en Essens Herres kælder

Monument eller mærke

For eksempel:

• En bronzestatue af en kongelig skikkelse, engang 18 m høj, fundet væltet, bulet og begravet i en dal.
• Endnu en kæmpemæssig bronzestatue af en kongelig skikkelse, stadig på sin bjergtop, men halvt smeltet.
• Et portræt på en bjergside, en mosaik af millioner af glasperler.
• Et sømløst tårn af basalt, kronet med en åben løgkuppel af strålende messing, hvori en evig flamme brænder.
• En marmorplade, stor som et hus. Den ene side er dækket af en bronzeplade, ætset med tætpakkede kalligrafiske runer, for det meste ulæselige under al laven.

Ruin

Vælg eller slå for temaer, struktur, formål, arkitektoniske elementer, tilstand og tilstedeværelse af ustrina. Placér den i et passende terræn (se Gordins Grube for Gordins Grube, Huffeltinderne for Huffeltinderne eller Labyrinten for Labyrinten).

Befolk den med efterladte spor Steder, artefakter artefakter og/eller farer To spejle fra Essens Herrer eller den pågældende egn.

Spilpersonerne er i Gordins Grube Gordins Grube

ind i de højdedrag, der omkranser Gordins Grube, så jeg vælger ”tunnel(er)/hvælving(er)” som struktur, ”begravet … men for det meste intakt” som tilstand og ”ingen at tale om” som tilstedeværelse af ustrina. Jeg slår 3 for tema (kunstfærdighed), 6 for formål (fornøjelse) og 1 for arkitektoniske elementer (kupler/ buer/søjler/arkader). Jeg forestiller mig følgende:

og søger audiens hos Mutra Tænderne. Jeg tænker, at hans tilholdssted er en af Essens Herrers ruiner i byen. Jeg forestiller mig noget, der er hugget

De fleste skaberruiner er bygget til kæmper – folk, der er to eller endda tre gange så høje som mennesker – men har ofte mindre rum, gange og så videre til deres tjenere.

Mutras tilholdssted var engang udstillingshal for en Essens Herres samlede rigdomme. Udefra ligner det Skatkammeret i Petra i Jordan – søjler foran en tilbagetrukket indgang og en tårnende bue. Buen fører ind til et vældigt kammer med et højt kuppelloft og talrige tomme sokler, hver højere end en høj mand. Mutras folk har spændt skærme ud mellem soklerne for at dele kammeret op i sovesale og lagerrum og så videre. ”Mindre” sidekamre, hugget længere ind i klippen, rummer Mutras private gemakker – og hans egen ikke helt beskedne samling.

Hvis Ustrina Ustrina er til stede eller har været det, kan du slå 1d6 for at få en fornemmelse af deres antal.

Orikalkum

Et mystisk metal, der blinker rødt af ild og brænder det urene bort, en svøbe for Tingene Dernede Tingene Dernede og naturens fordrejninger. Essens Herrer kendte dets hemmeligheder – hvordan man bryder det, smelter det, legerer det og bearbejder det – og det blev skattet selv i deres tid.

Vælg eller slå for arten af det orikalkum, spilpersonerne støder på.

Overvej at slå 1d6 for størrelse, mængde og/eller omfang.

Orikalkum smelter eller fordamper ofte, når det brænder urenheder bort. Korrekt legering hjælper med at forhindre det, men selv et velsmedet spyd af orikalkum kan blive til slagge, idet det fælder en fordærvet fjende.

Antracit

En skinnende, gråsort sten, en form for renset kul. Fænger som tørt træ, men brænder varmere og længere og med meget lidt røg. Essens Herrer brugte det til at fyre i deres ovne og brændeovne eller blot til at varme deres hjem.

Nogle Ustrina Ustrina kender hemmelighederne bag at fremstille det (at koge kul og gennemtrænge det med brændbarhed, der er udvundet af andre genstande), selvom de (sandsynligvis?) ikke er mange nok til omfattende kulbrydning.

De handler af og til med antracit i Gordins Grube, men kun i små mængder. Bosserne eller sydlige købmænd Lygos og Syden ville starte krige for at lære, hvordan det kan masseproduceres.

Andre materialer

Mange af Essens Herrer kunne fremstille aetherium Stormens Herrer og give det særlige egenskaber.

De har sandsynligvis endda lært Stormens Herrer et og andet.

Nogle få af Essens Herrer kunne skabe skaberglas Stenens Herrer eller i det mindste forme det, men aldrig med Stenens Herrers dygtighed og behændighed.

Essens Herrer satte stor pris på sortjern Urkræfter. Det kan kun bearbejdes med ild, styrke og kunnen – ikke med magi – og derfor kunne kun mestersmede bearbejde det.

Nogle få af Essens Herrer eksperimenterede med rød krystal Tingene Dernede, inspireret af Tingene Dernede eller bare arrogante nok til at tro, at de kunne styre det.

Artefakter

Farer

Væsener

• Ustrina Ustrina, selvfølgelig
• Ildånder Vildmarkens ånder, bundet til en ovn/esse/smelteovn, sandsynligvis sultne og svage
• En ildhvirvel Stormens Herrer, sat til at vogte en ruin efter Essens Herrer
• En familie af caralandrao Huffeltinderne, der leder efter magi eller bygger rede i en ruin
• Ilddrager Huffeltinderne eller magmaorme Labyrinten, der soler sig i den hengemte varme fra en Essens Herres smelteovn
• Spøgelserne Døden og de udøde af dem, der døde i en kataklysme eller en voldsom udrensning

Risici

• Ustabile konstruktioner: svækket af ild, rust og alder
• Bunker af kul eller antracit: brændbare, støvede, ustabile
• Slaggebunker, ustabile og klar til at blive et stenskred Trappelandet
• Damme eller strømme af magma
• Vulkansk aktivitet Huffeltinderne
• Urild Urkræfter, bundet af ældgamle runer, frygtelig, hvis den slippes løs

Konstrukter fra Essens Herrer holdes i live af mere end biologi (+4 HP). De fleste har Rustning 3 (lavet af metal) og mangler vitale organer (yderligere +3 HP, +1 Rustning).

Urværkskonstrukter har (stort set) vitale organer og kan have Rustning helt ned til 1.

Konstrukter fra Essens Herrer er ofte ildfaste.

De fleste er blinde og fornemmer vibrationer eller den varme, som genstande og væsener udstråler.