Røde Lunde
En halv dagsrejse øst for Stonetop ligger en lund af træer, der bliver blodrøde (blade, bark og det hele) ved efterårsjævndøgn. Til foråret har farven fundet tilbage til det normale. Skovfolket Skovfolket advarede landsbyboerne mod at komme her. De sagde aldrig hvorfor.
- En jernsmag i luften
- Skovens granskende blik på dig, tungt som et tæppe
- Advarende ord, svagt hørt i brisen, i de raslende blade, i insekternes summen og fuglenes sang.
- Forår/sommer: lysegrønne skud/ blade, der bryder frem fra sort bark og mudder
- Efterår/vinter: overvældende, skinnende rødt
Tip: hvisk svagt ting som ”vend om” eller ”ikke velkommen” eller ”gå væk”, og lad så som om, du ikke sagde noget
Overlevering
Noget interessant: Et dusin sådanne lunde ligger spredt i Storskoven. Nogle bliver røde om efteråret, andre om foråret. Nogle, som den nær Stonetop, er store og gamle; andre er bare nogle få unge træer.
Noget nyttigt: Når du træder ind i en rød lund, pådrager du dig skovens vrede, medmindre…
- du kommer nøgen og tomhændet efter at være blevet rituelt renset;
- du bærer på en døende ånd, der ønsker at gå videre; eller
- du er hyllet i subtil magi.
Rødtræ tjener som kanal for vildmarkens ånder Vildmarkens ånder. Nogle af Skovfolkets mægtigste totemer er lavet af rødtræ. Men desværre: at høste rødtræ uden skovåndernes tilladelse er en sikker måde at pådrage sig deres urgamle, ubønhørlige vrede.
Hvad gør dem så særlige?
Det er op til dig. Måske…
- er de stedet, hvor vildmarkens ånder Vildmarkens ånder fødes, og hvor de kommer for at dø;
- holder hver af dem en frygtelig ondskab fanget;
- markerer hver af dem graven for en af Danus Danu, Jordmoderen forkæmpere; eller
- er det forskelligt for hver lund.
Kroge
- En døende glasbren Vildmarkens ånder søger en dødelig, der kan bringe hende til den Røde Lund.
- Den Røde Lund er fordærvet af Tingene Dernede Tingene Dernede. Dens ånder er forvirrede og syge, og Lunden vil snart begynde at udklække rædsler.
- En landsbyboer stjæler en gren af rødtræ og bliver forbandet med skovens vrede.
Beboere
Enhver vildmarksånd Vildmarkens ånder kan findes her, men hver lund huser mindst nogle få brennauwed Vildmarkens ånder og er beskyttet af coedwaig Vildmarkens ånder. Tornskader Storskoven holder til i Lundene, mens de er røde.
Skovens vrede
Instinkt at straffe gerningsmanden og dem, der beskytter ham
Jo større overtrædelsen er, des hurtigere optrappes forbandelsen, og des større bod kræves.