← Alle store arkanaStore arkana 17
Hlads Hungrende GabForside
En ring af sorte metalbånd, flettet i et indviklet mønster, der overgår nutidige smedes kunnen. Den måde, båndene snor sig om hinanden på, synes at trodse virkeligheden, og de viljesvage opdager, at de har siddet og grublet over båndene i minutter eller timer.
Metallet er altid koldt. Altid.
Når du bærer ringen og trykker den fast mod huden på et levende væsen, trækker ringen livskraften ud af dit offer. Hvis dit offer er hjælpeløst eller ude af stand til at kæmpe imod, bringes det ned på 0 HP (se nedenfor). Hvis dit offer kæmper imod, så slå +CON: på 10+ giver du skade (ignorerer rustning), og offeret vakler (en spilperson eller følgesvend markerer en skavank, en SLP eller et monster giver fordel på alle træk mod sig, indtil det kommer sig); på 7-9 giver du skade (ignorerer rustning), men du må tage det modangreb, som offeret giver igen; på 6- spørger du spillederen, hvad der sker (hvilket kan indebære, at du markerer en konsekvens; se bagsiden).
Når du bruger ringen til at bringe et intelligent offer ned på 0 HP, så slå : virkning 1-2 Offerets sjæl er såret, men det overlever og lider af unaturlige, tvangsprægede sultfølelser; dør det i denne tilstand, bliver det et genfærd. 3-4 Offerets sjæl er såret, og kroppen giver op; det bliver et genfærd. 5-6 Offerets sjæl fortæres og tilintetgøres fuldstændigt af ringen – markér 1 nedenfor.
Når du sætter det sidste mærke, låser du op for ringens mysterier. Få Udsugning (se bagsiden), og slet alle mærkerne. Hver gang du markerer den tredje cirkel, får du endnu et træk fra bagsiden. Hvis du har alle trækkene, så markér i stedet en konsekvens.
Bagside
Udsugning
Når du løfter hånden med ringen og vil ringen til at fortære nogens livskraft (på op til rækkeviddes afstand), så slå +CON: på 10+ giver du skade (gribende, ignorerer rustning); på 7-9 giver du skade (ignorerer rustning), men vælg én:
- Ringen æder også af din livskraft – mist HP, og markér en skavank
- Markér en konsekvens
- På 6- siger spillederen, hvad der sker (hvilket kan indebære, at du markerer en konsekvens).
Uundgåelig Sugekraft
Du kan bruge Udsugning på op til nær afstand, og på 10+ kan du vælge at trække offeret tættere på.
Malstrøm
Når du bruger Udsugning, kan du markere en konsekvens, før du slår, for at ramme et antal ofre inden for rækkevidde. Slå +CON én gang, men slå skade separat for hvert mål.
Støv til Støv
Når du bærer ringen og trykker den fast mod et værk skabt af dødelige hænder, så markér en skavank og slå derefter +CON: på 10+ svigter værket eller ødelægges (sig hvordan); på 7-9 ødelægges det (som ved 10+), men markér også en konsekvens; på 6- siger spillederen, hvad der sker (hvilket kan indebære, at du markerer en konsekvens).
Konsekvenser
Afkryds konsekvenser, efterhånden som de indtræffer.