Skovfolket

Alle fortællingerne er enige: Folket var i Storskoven (the Great Wood) Storskoven længe før

Stonetop blev grundlagt. De tog imod de nyankomne eller tålte dem i det mindste, men krævede, at landsbyboerne aldrig fældede et levende træ i Skoven.

Skovfolket (the Forest Folk) holdt sig for det meste for sig selv.

Men gennem generationer blev der knyttet forbindelser.

Tjenester blev udvekslet, venskaber vundet, historier delt. Og mere end det blev delt, at dømme efter de mærkelige øjne, nogle landsbyboere har.

Landsbyboerne opdagede ikke med det samme, at Skovfolket var forsvundet. Møder havde aldrig været almindelige. Så blev de sjældne. Så var der slet ingen.

Deres fravær giver genlyd gennem Storskoven. Deres grove glyffer kan stadig findes, skåret ind i træer og kampesten. Deres hellige steder står tomme. Og farlige væsener – ting, som Folket engang jagede – yngler nu frit.

Navne

Slavisk klingende, ofte kælenavne:

Analiya, Asya, Avo, Boyko, Danja, Dimvo, Dobri, Galya, Genko, Ivka, Inko, Kosta, Lyubo, Milada, Milko, Mincha, Mitko, Nadya, Neli, Penko, Polya, Radko, Raya, Sajka, Sasho, Tsvetanka, Valya, Vasko

Spørgsmål

  • Hvem (blandt jer/blandt jeres slægt/som I kender) har Skovfolkets mærkelige øjne? Hvordan ser de ud?
  • Hvordan bliver folk med ”skovøjnene” behandlet i Stonetop? Hvad med deres forældre?
  • Har du nogensinde mødt en fra Skovfolket? Bortset fra deres øjne, hvilke af deres umenneskelige træk fandt du mest foruroligende?
  • Det er bestemt et mysterium, men hvad tror du, der skete med Skovfolket? Hvorfor?

Overlevering

Skovfolkets forfædre var dødelige tjenere for De Grønne Herrer (the Green Lords) De Grønne Herrer. De levede et nomadeliv blandt træerne, rejste i små flokke og levede af landet.

Noget interessant: Folket talte ofte med vildmarkens ånder Vildmarkens ånder og havde nogle gange forbindelser med Fae Fae. Måske ved de, hvor Folket blev af?

Noget nyttigt: Du kender et sted, hvor Skovfolket plejede at samles, ikke så langt fra Stonetop, eller en Fae, de ofte havde med at gøre, eller et helligt sted, de ærede – fortæl os om det! Fortæl os også, hvorfor du tror, det er et godt sted at begynde at undersøge, hvad der skete med Folket.

Hvor blev de af?

Det er op til dig og din gruppe at afgøre, men mulighederne omfatter...

  • de flygtede mod øst for at undslippe Crombils opvågnen;
  • de drog ud for at bekæmpe Fomoraij Fomoraij, måske på Fae'ernes befaling;
  • en tjener for Tingene Dernede (the Things Below) Tingene Dernede jagede dem ned og drev dem på flugt;
  • en forbandelse forvandlede dem til levende træer, om end ikke alle på én gang;
  • en mægtig Fae førte dem bort til sit domæne;
  • de blev hærget af sygdom; de overlevende drog af sted på jagt efter et mirakel; eller
  • de var altid få, og de uddøde simpelthen.

Kroge

  • En jæger finder en massegrav med Skovfolk fra, tja, omkring 10 år tilbage
  • En hule er dækket af glyffer og piktogrammer, der afslører værdifuld overlevering, men nogle af glyfferne kan kun ses af dem med skovøjnene
  • En fangstmand sværger, at han har set en fra Skovfolket eller tegn på, at de har været der for nylig
  • For 60 år siden gav Stonetop Skovfolket en kostbar gave, som de bragte til et af de hellige steder; måske er den der stadig?

Skovøjne

De, der arver ”skovøjnene”, ser godt om natten. De ser ved blot stjernelys lige så godt, som de fleste mennesker ser under fuldmåne; de ser ved månelys lige så godt, som de fleste mennesker ser i skumringen.

Derudover skinner visse planter, laver og sten med ubeskrivelige farver, som kun kan ses med skovøjnene. Folket kunne nogle gange ses stirre henført på en helt almindelig lund eller eng, betaget af en eller anden uset skønhed. Mennesker med skovøjnene gør nogle gange det samme.

Hvis en spilperson er født med (eller udvikler) skovøjnene, kan du frit bruge disse spilledertræk på dem:

  • Afslør glyffer, mærker eller mønstre, som kun de kan se
  • Distrahér dem med farver og mønstre af umulig skønhed

Glyffer og piktogrammer

Skovfolket efterlod grove mærker og tegninger overalt i Storskoven.

Når spilpersonerne støder på et interessepunkt i Storskoven, og det fandtes, før Folket forsvandt, så vælg, eller lad nogen slå Skæbneterningen:

mærker
1-2Ingen at finde
3Skjulte, ufuldstændige/skæmmede
4Skjulte, intakte
5Tydelige, men ufuldstændige/skæmmede
6Tydelige og intakte

”Skjulte” glyffer kan være skjult med vilje, tildækket af tilfældigheder (ranker, bevoksning osv.) og/eller lavet med farvestoffer, som kun skovøjnene kan se.

For en udenforstående virker disse glyffer og piktogrammer som volapyk – vilkårlige former og grove, stiliserede tegninger. Men Skovfolket havde et udførligt billedordforråd, og de fleste af disse mærker er fulde af mening.

En spilperson kan Vide Ting for at forsøge at tyde betydningen af sådanne glyffer, med ulempe, hvis de er ufuldstændige eller skæmmede. På 7-9 tyder de et vagt begreb, som ”farlige planter”, ”bundet ånd” eller ”sorg/tab”. På 10+ får de den fulde betydning, som ”disse planter er farlige at spise” eller ”dette træ binder en mørkets ånd” eller ”mange

fra Skovfolket døde her for en troldmands hånd.”

Steder

Vælg 1 eller kombinér 2, eller lad nogen slå Skæbneterningen.

et sted, hvor de
1… holdt vagt over noget
2… kæmpede/døde/begravede deres døde
3… udførte ritualer/talte med ånder/udøvede magi
4… boede/arbejdede/lavede ting/ opbevarede ting
5… samledes/forsamledes/holdt fester
6… efterlod tegn på, hvad der skete med dem

Vælg eller slå for et passende terræn Storskoven. Befolk det med tegn på deres tilstedeværelse (nedenfor), artefakter artefakter og farer farer fra Skovfolket eller Storskoven Storskoven.

Overvej at kombinere det med et andet interesse- punkt Storskoven fra Storskoven.

Tegn på Skovfolkets tilstedeværelse omfatter:

  • Udførlige glyffer og piktogrammer
  • Læderstrimler, ofte farvede, der hænger fra træer eller er viklet om stammer
  • Redskaber/våben af sten, træ, knogle: skarøkser, skrabere, pilespidser, spyd osv.
  • Beholdere af udskåret træ, garvet læder, flettede plantefibre
  • Tøj (læder, pels, flettede planter), sandsynligvis i laser
  • Knogler/rester af dem og/eller deres bytte

Artefakter

Diverse skatte

  • En lille træudskæring af et eller andet dyr eller en kimære (Værdi 0)
  • ◇ Overstor, udsøgt tilhugget spydspids af flint (grov, uhåndterlig, Værdi 1 for en samler) ◇◇ Stor træskål med låg, forseglet med bivoks, fyldt med tørrede lægeurter (Værdi 2)
  • Mestendels begravet skelet af et bæst på størrelse med en elefant, med knogler udskåret med glyffer og piktogrammer, der fortæller en vigtig historie (ubevægelig, Værdi 2)
  • En tønde land skov med slags nyttig flora Nyttig eller værdifuld flora, der gror i omhyggelig harmoni; kan høstes i øjeblikket.

En træmaske

skrøbelig, magisk

Udskåret af bleg hyld i form af et fuglehoved, men med små horn og hugtænder. Indersiden er mejslet med glyffer som dem, Skovfolket plejede at lave.

Noget interessant: Du genkender glyffer for ”dyr”, ”ånd”, ”skov” og… ”fred?” Eller måske ”pagt”.

Noget nyttigt: Når du bærer træmasken, gør Storskovens dyr dig ingen skade, men dine ledsagere har ingen sådan beskyttelse. Naturens fordrejninger påvirkes ikke. Hvis du skader et af Storskovens dyr, mens du bærer masken, mister den al kraft og rådner hurtigt bort.


Krystalkniv

hånd, grov, magisk

En klinge af tilhugget kvarts med skaftet viklet ind i glyfdækket læder. Den glimter for dem med skovøjnene.

Når du bruger krystalkniven som våben, kan du skade enhver ånds manifesterede skikkelse, ignorere rustning og give + skade. Hvis viser 4, splintres kniven dog til ubrugelige skår.


Andres artefakter

Holdt i ære, brugt med forsigtighed og/eller gemt, hvor de ikke kunne gøre skade.

Farer

Forbandede glyffer

De ligner andre glyffer, Skovfolket har efterladt, men vælg eller slå for både en udløser og en virkning.

udløser
1Blot at være i deres nærvær
2At se dem, selv et kort øjeblik
3At passere en grænse, de afmærker, eller forsøge det
4At forsøge at læse eller forstå dem
5At røre ved det, de er indridset i
6At slette, bryde eller skæmme dem
virkning
1Påfører en langvarig, tærende sygdom
2Fanger/omspinder/binder
3Gør syg/svækker/skader
4Indgyder en stærk følelse (frygt, fortvivlelse, raseri osv.)
5Tiltrækker visse ånders opmærksomhed
6Forvirrer/omtåger/forvrider sanserne

Opportunister

De trænger ind på territorium, som Skovfolket har forladt, eller breder sig nu, hvor de ikke længere holdes i skak.


Ånder