Gordins Grube

Størrelse købstad (~700 til 800 sjæle)

Befolkning +2

Velstand +0

  • Handler med...
  • Moserand (Marshedge) (hvede, hør, reb, tekstiler, urter, glas)
  • Stonetop (byg, kartofler, pelse, whisky)

Ressourcer

  • Minedrift (jern, kobber, bly, tin, sølv)
  • Håndværk (smedning, kedelflikkeri)
  • Tømmer
  • Geder
  • Akvædukt

Forsvar -1

  • Skabervolde
  • Uindtagelig beliggenhed

I århundreder var det bare en bunke af Essens Herrers (Forge Lords) ruiner for enden af Vestvejen (West Road) Skabernes veje, oppe i Huffeltinderne (Huffel Peaks) Huffeltinderne. For et par generationer siden begyndte driftige folk at slæbe malm op af gruberne. Støberiet blev bygget, købmænd dukkede op, og mønterne strømmede ind – sammen med en konstant strøm af folk, der søgte lykken eller ikke havde andre steder at tage hen.

Der er intet byråd, ikke engang en milits, der er værd at nævne. Og i modsætning til Stonetop er der ikke meget fællesskabsfølelse. Nogle folk har venner og allierede og et ry at læne sig op ad. Men når det kommer til stykket, ser det sgu ud til, at alle kun passer på sig selv.

Spørgsmål

  • Hvornår var den seneste voldsbølge mellem Grubefolket og Bakkefolket? Hvad kostede den dig personligt?
  • Hvem af jer har været her før? Hvornår? Hvorfor?
  • Hvem heroppe skal du aldrig, aldrig lægge dig ud med?
  • Hvem er den købmand, der handler mest med Stonetop?
  • Hvem forlod Stonetop for at komme herop? Hvad har du sidst hørt om dem?
  • Hvad siges de at spise heroppe, ud over geder og indført korn?
  • Hvem fanden var Gordin ifølge de historier, du har hørt?

Steder

  • Skråningerne nær byen, bare slam og mudder og træstubbe, minelejre og gedeflokke
  • Sorgens Port, hvor Vestvejen ender, et virvar af telte, ingen faste bygninger på brostenene
  • Armene, to højdedrag, der vugger byen, med Skaberruiner klamrende sig til deres sider
  • Støberiet, en murstensklods, der sidder på hug ved byens fod og bøvser røg og slam
  • Den ældgamle akvædukt, stadig i brug, der forsyner Støberiet og driver dets vandhjul
  • Terrasserne, syv af dem, propfyldt med butikker, stalde, lejekaserner, gyder og mennesker. Nødtørftige bygninger surret fast til ydmygende ruiner
  • Byttepladsen, et friluftsmarked for arbejdskraft, brugte varer, tvivlsom mad eller fornøjelser og et og andet grubefund
  • Et halvt dusin indmurede anlæg, der har taget de bedste pladser, bygget ind i Skaberruiner
  • De tre gruber, gabende tunneler ind i mørket, med minearbejdere, der kommer og går

Folk

Ingen er herfra oprindeligt. Selv folk, der er født her – deres forældre eller bedsteforældre kom et andet sted fra. For enhver SLP: vælg eller slå, hvor de kommer fra, og hvad der bragte dem hertil. Vælg et navn ud fra deres oprindelse, måske med et tilnavn som ”Kniven”, ”Tandhul”, ”Halte”, ”Bylder”, ”den Gule” eller ”Mellemmanden”.

hvor de kommer fra
1-2Lygos eller andre steder sydpå
3-5Moserand
6-7Manmarch
8Stonetop
9Trappelandet (Bakkefolket)
10Spærrepasset (eller længere væk)
11-12Voksede op her; slå igen for forældrene
hvad der bragte dem
1-3Søger lykken
4-5For at være sammen med familie/venner
6-9Et uheldigt vendepunkt, intet andet sted at tage hen
10På flugt
11Tilfælde, skæbne, dumt held
12Slæbt hertil mod deres vilje
  • Bosserne styrer hver især store dele af den lokale økonomi; alle i byen er afhængige af det, de kontrollerer. Deres stillinger er langtfra stabile, og når en af dem falder, bliver der uro. Hver af dem har 10-15 familiemedlemmer, tjenere og håndlangere omkring sig.
    • Mutra Tænderne (miner, tømmer)
    • Odo Trefødt (miner, boliger)
    • Ærlige Draigh (handel med Moserand, mad)
    • Jahalim med Nøglerne (Støberiet)
    • Smilende Ffransis (vand, sprut)
  • Købmænd bringer varer og råstoffer ind i og ud af Gordins Grube. De fleste har en af Bosserne i ryggen, men en eller to klarer den forsigtige dans, det er at være uafhængig. (~10 forretninger, eller ~25 sjæle i alt)
  • Holderne (the Keeps) holder byen kørende, så godt det nu går. De driver håndværkene, butikkerne, kroerne, logihusene, herbergerne, lastens huler. De udvinder ikke gruberne, de udvinder minearbejderne. Og Bosserne udvinder dem. (~50 sjæle, inklusive familie og lærlinge)
  • Minearbejdere udgør størstedelen af byen. Små sjak arbejder de minelodder, de kan, som regel årer langt nede i gruberne eller spredt ud over skråningerne. De er væk i dagevis. Bossernes sjak er større og arbejder de bedste årer på dag- og nathold. Det er hårdt arbejde, der knap nok betaler til at klare sig. (~250 sjæle)
  • Malmsøgere arbejder alene eller i små hold, søger nye minelodder og sælger dem til minesjak. De sælger også Skaberartefakter til Bosserne, når de kan, eller ellers på Byttepladsen for hvad de nu kan få. Malmsøgning er frygtelig farligt, men en måde at tjene gode penge hurtigt. (~5-10 sjæle ad gangen)
  • Smeltere arbejder på Støberiet og forarbejder rå malm til jern, kobber, sølv, bly og tin. Der er også en håndfuld dygtige smede, men mest er det hårdt, varmt, farligt arbejde. Lønnen er dog ordentlig, og man skal ikke ned i gruberne. (~50 sjæle, der arbejder i skift)
  • Skovhuggere afsøger bjergsiderne efter tømmer og slæber det tilbage til byen til byggeri eller som brændsel til ildsteder og Støberiets ovn. De nærmeste skråninger blev ribbet for længe siden, så nu om dage drager skovhuggerne længere ud i bjergene. Hårdt, farligt arbejde, der tager folk væk fra byen i ugevis. (~50 sjæle)
  • De desperate kan ikke finde arbejde eller beholde det på grund af skader, svagelighed eller temperament. De tager de småjob, de kan, eller de roder i affaldet, eller de dør langsomt derude ved Sorgens Port. Nogle tyr til røveri og tyveri, men medmindre de er rigtig gode, bliver de banket eller slået ihjel af ofre, pøbel eller andre strubeskærere. Og hvis du er rigtig god til at være bølle? Tja, så har Bosserne nok arbejde til dig. (~100-200 sjæle, altid i forandring)
  • Derudover tager yderligere ~100-150 sjæle sig af løse job: gedehyrde, slagter, vandbærer, rengøring og madlavning, arbejde for Holderne eller Bosserne som tjenestefolk eller muskler eller underholdning eller en blanding af alle tre. De bor ofte hos deres arbejdsgivere eller hos deres dyr.

Der er meget få, der går hjemme på fuld tid i Gordins Grube; næsten alle arbejder eller skraber lidt sammen. Selv børn sættes i arbejde så hurtigt som muligt. Det er ikke et rart sted, slet ikke.

Handle og Tuske

Almindeligt tilgængeligt

Følgende er særlige genstande i Stonetop, men almindeligt tilgængelige i Gordins Grube – SP'erne kan skaffe dem her uden at slå. De skal dog bytte noget af samme Værdi. Stonetops handelsvarer (whisky, pelse, byg, kartofler) er altid efterspurgte.

våben & rustningVærdi
Almindelige våben (jern eller bronze)0
Almindelige våben (stål, 1 gennemborende)1
Krigsvåben (jern eller bronze)1
Krigsvåben (stål, 1 gennemborende)2
◇◇ Brynje/kyras/skælrustning (2 rustning, varm, klodset)2
varerVærdi
◇ Lygte (◇◇◇◇◇ timer, rækkevidde, område)0
Lille metalværktøj (mejsel, fil, saks osv.)0
◇ Talje & blok0
◇ Metalværktøj (bor, brækjern, sav osv.)0
◇ Spejl, håndspejl, poleret bronze1
Trillebør1
Kærre (kræver æsel/muldyr/hest)2
Reservedele til kærre/vogn (hjul, aksler, stivere, ◇◇◇ anvendelser, ubevægelig)2
Vognlæs tømmer (ubevægelig)2
Vognlæs kobber/bly/tin/jern (ubevægelig)2
møntVærdi
◇ Pung med kobberstykker (~10 håndfulde)0
Håndfuld sølvstykker1
◇ Pung med sølvstykker (~10 håndfulde)2
mad & logiVærdi
Lejr nær Sorgens Port (kold, risikabel)gratis
Mad & drikke til en lille gruppe0
Proviant (2-12 anvendelser)0
Logi, anstændigt (til en lille gruppe i op til en uge, mad inkluderet)1
En nat i luksus (for én)1

Særlige genstande

Følgende kan skaffes i Gordins Grube ud over særlige genstande fra uddelingsarket Træk & Udstyr. SP'erne skal slå for at Handle og Tuske for at skaffe dem.

Når SP'erne Handler og Tusker i Gordins Grube, bruger de den lokale Velstand (+0 som udgangspunkt) med fordel, fordi det er en købstad.

På 6- markerer de ikke XP; de må tale med en af Bosserne, hvis de vil skaffe/sælge den.

varerVærdi
En lås og nøgle1
Sølvsmykker1
Et lille sølvspejl2
En genstand af sortjern+2
En genstand af orikalkum+2
mad & logiVærdi
Ydmyg, trang lejlighed, du kan kalde din egen2
Beskedent hus eller butik3

handelsmuligheder

Får SP'erne en handelsmulighed (fra trækket Årstidsskifte),

kan Gordins Grube tilbyde følgende:

  • En god vekselkurs, to eller endda tre genstande af Værdi 2 for 1 Overskud.
  • Et vognlæs tømmer eller metal (Værdi 2) til gengæld for hjælp med et problem.
  • Et vognlæs tømmer (Værdi 2) hver årstid i et år til gengæld for 1 Overskud nu
  • En håndværker (ingeniør, formand, smed osv.), der er villig til at flytte til Stonetop for en pris
  • Et arkanum fra Stenens Herrer Stenens Herrer, Essens Herrer Essens Herrer eller Tingene Dernede Tingene Dernede.

Træk

Ask Around

Når du bruger en pung kobberstykker og et par timer på at spørge dig for i byen, så sig, hvad du håber at finde ud af, og slå +CHA: på 10+ får du et klart og nyttigt svar; på 7-9 får du et svar, men vælg 1:

  • Det er ufuldstændigt, modstridende eller uklart, men spillederen siger, hvordan du kan finde ud af mere
  • Det koster dig endnu en pung kobberstykker
  • Du har tiltrukket dig uønsket opmærksomhed eller er blevet viklet ind i en situation efter spillederens valg

Carouse

Når du bruger en håndfuld sølvstykker på at have det sjovt, så slå +CHA: på 10+ vælger du 2; på 7-9 vælger du 1:

  • Du spreder et rygte eller en historie vidt og bredt
  • Du får en ny, loyal ven
  • Du finder ud af noget nyttigt eller saftigt
  • Du undgår at blive snydt, narret eller viklet ind i en andens problemer

Recruit

Når du lader det rygtes, at du søger folk, så sig, hvem du leder efter, hvad jobbet er, og hvad du tilbyder (spillederen nedlægger veto, hvis du er urimelig). Slå så og læg til…

  • +1, hvis dit tilbud er generøst;
  • +1, hvis arbejdsforholdene ikke er forfærdelige;
  • +1, hvis du har et solidt ry her på egnen.

På 10+ finder du nogen, men vælg 1; på 7-9 finder du nogen, men vælg 2.

  • De mangler nogle af de færdigheder, du ønskede
  • De lider af en svaghed eller last (spillederens valg)
  • Du tiltrækker dig uønsket opmærksomhed undervejs
  • De har gæld eller forpligtelser, som du først skal ordne
tjenesterVærdi
En til at holde øje med tingene i en uge0
Lidt groft, ensidigt voldsarbejde0
En guide ud på skråningerne/ned i gruberne for en dag0
Et sjak minearbejdere/skovhuggere for en uge1
En malmsøger til at føre dig til en hemmelig eller farlig del af gruberne1
En pålidelig tjener, der bor hos dig, for en årstid1
En livvagt/muskelmand for et par dage1
Et målrettet drab, diskret1
En ingeniør/formand til et stort projekt2
Et snigmord på en vigtig person2

Hemmeligheder

  • Den Røde Dør er et velkendt syn nede i Den Første Grube Gruberne, en 6 meter høj plade af skaberglas Stenens Herrer, indlagt med hundredvis af mønstrede fliser. Nogle mangler, så fliserne kan skubbes rundt. Når fliserne sidder præcis de rigtige steder, åbner Den Røde Dør sig. Antydninger af den rette opstilling er gemt i gamle mosaikker rundt om i Gordins Grube.
  • En etableret butiksejer (som en lysestøber, en værtshusholder, en kroejer, måske endda en barber?) har for vane at slå folk ihjel, som ingen vil savne. Ellers er de en af samfundets søjler.
  • Alle ved, at der er riste i terrasserne, der leder vand gennem render og stikledninger ud under Sorgens Port. Men der er mere: en række trange tunneler og render, der forbinder sig med nogle af de gamle ruiner og endda gruberne. Kloakkerne er ulækre, fyldt med rotter eller værre og lige store nok til at fare vild i.
  • En kult af lokale (nogle af dem indflydelsesrige) er begyndt at kaste ofre ned i den underjordiske sø på bunden af Den Anden Grube Gruberne: mønter, kød, levende ofre. De har fået velsignelser fra Daagon Tingene Dernede til gengæld.
  • Med få års mellemrum graver minearbejdere i Den Tredje Grube Gruberne en ”dør” af orikalkum Essens Herrer fri. En sjælden gang begraver de den igen.

Som regel bryder de den op og finder bare mere klippe bagved. Et kraftigt jordskælv følger altid et par dage efter, at en af disse døre er åbnet, men få har sat de to ting i forbindelse.

Kroge

  • SP'ernes yndlingskøbmand er kommet på kant med en eller flere Bosser
  • En ærgerrig Holder arbejder på at blive en ny Boss
  • Minearbejdere, smeltere og skovhuggere vil organisere sig og ryste Bossernes åg af sig
  • Et lille minesjak er forsvundet; en bekymret pårørende beder om hjælp
  • En af Bosserne er netop blevet dræbt af en underordnet, der desperat prøver at overtage deres plads
  • Ustrina tilbyder guld og sølv for noget usmageligt (frisk blod, lig, slaver osv.)
  • Skovhuggersjak er forsvundet, og de folk, der tog ud for at se til dem, kom aldrig tilbage. Er det bakkefolks-plyndrere? Banditter? Eller noget værre?

Farer

Levevilkår

  • Sult, hvis du ikke har råd til mad
  • At være udsat for barsk bjergvejr Huffeltinderne, hvis du ikke har råd til ly
  • Sygdom og smitte fra trange kvarterer og dårlig hygiejne
  • Mudderskred Trappelandet, især på skråningerne
  • Arbejdsulykker (eller ”ulykker”)
  • Generel ligegyldighed fra dem, der kunne hjælpe

Folk fra andre steder

Såsom:


Gydens strubeskærere

Gruppe, snigende, forsigtig, organiseret

HP 6; Rustning 0
Skade ond kniv (hånd)
Instinkt at gå efter de uforsigtige

  • Udpege et oplagt offer
  • Overfalde nogen
  • Kæmpe beskidt
  • Efterlade ingen vidner

Desperate sjæle

Gruppe, kujonagtig, spagfærdig, opportunistisk

HP 6; Rustning 0
Skade mursten, improviseret kølle, rusten kniv (hånd, grov)
Instinkt at gøre, hvad de må

  • Gøre noget usmageligt, hvis der er mad eller mønt i det
  • Fortælle nogen det, de tror, de gerne vil høre
  • Vise deres menneskelighed på en lille – eller sommetider enorm – måde

Dawa Øjenudriver

Enlig, brutal, frygtløs, drukkenbolt

HP 16; Rustning 0
Skade kniv eller fingre (hånd, blodig, 1 gennemborende, fordel)
Instinkt at få det overstået

  • Ignorere smerte, tvivl
  • Eksplodere i pludselig vold
  • Kæmpe beskidt, ondt, uden anger

En gedehyrde fra nord for Spærrepasset, med orange iris og for lange fingre (tegn på den Hylende Forbandelse, Hvidhugbjergene).

Hun dukkede op i Gordins Grube for år tilbage, og en af Bosserne satte hende i arbejde som håndhæver. De holder hende fuld og glad, indtil der er arbejde at gøre.

Så tørrer de hende ud, peger målet ud og træder et skridt tilbage.

Arbejdere

Horde, hårdfør

HP 7; Rustning 0
Skade næver, støvler (hånd) eller hakke (tæt, blodig, 1 gennemborende)
Instinkt at klamre sig til det, de har

  • Vise sejhed, sammenhold
  • Kaste sig over nogen i flok (gribende, kraftfuld)
  • Bryde sammen og løbe, når det går skævt

Sjusket byggeri

Gordins Grube er en mærkelig blanding af stablede sten og groft tømrerarbejde, surret fast til Skaberruiner, der har stået i hundredvis af år. Det hele er meget hastværk og vakkelvornt.

  • Ting knager, svajer og vipper ildevarslende
  • En væg/støtte/et gulv giver efter og bringer nogen i fare
  • Nogen falder ned fra højden/begraves under murbrokker
  • Noget går i brand
  • En bygning styrter sammen og svækker andre
  • Et hjem/en butik ødelægges; nogens opsparing/levebrød/familie går tabt

Gruberne

Armene har tre buegange, hver over 9 meter høj. Hver bue fører til en tunnel af glat sten, der styrter ind i bjerget og til sidst forbinder sig med Labyrinten Labyrinten. Sidegange, kamre og anlæg forgrener sig fra hovedtunnelerne – nogle ældgamle, nogle udgravet inden for de sidste 50 år.

Den Første Grube åbner sig, hvor de to Arme mødes. Den strækker sig 800 meter fra overfladen og bliver så til en række tunneler i hårnålesving, den ene efter den anden, ned og ned og ned. Hovedtunnelen ender i et sammenstyrtning, men sidegange og kamre forbinder sig med Labyrinten.

Essens Herrers udskæringer pryder væggene, og der er fundet rige årer af kobber og hæmatit (jernmalm).

Den Anden Grube åbner sig på den højre skråning (med ansigtet op ad bakke). Gruben går lige ud og skråner nedad i omkring 90 meter, og drejer så til venstre ved en repos. Yderligere 90 meter, endnu en repos, endnu et venstresving. Mønsteret gentager sig dusinvis af gange og ender ved en klippehylde, der vender ud over en underjordisk sø. Minearbejderne murer enden af gangen til, men deres mure står sjældent længe. Ældgamle sidegange stråler ud fra denne grube; mange har ført til rige (om end ubekvemme) kobberårer.

  • Den Tredje Grube åbner sig på den venstre Arm. Hovedtunnelen deler sig og drejer hyppigt og bliver snart til ét stort snoet virvar af tunneler og kamre. Mange af disse nedre tunneler forbinder sig med Labyrinten. Der er fundet hæmatitårer for enden af mange af disse tunneler, og de er gjort til aktive miner.

Indtryk

  • Vældige, hvælvede tunneler, der strækker sig langt ud over dit fakkellys
  • Ekko af hakker mod klippe, rumlende vogne, knurrende stemmer, dine egne fodtrin
  • Fornemmelsen af en uhyre, ubarmhjertig vægt over dig
  • En glat, bølget struktur på hovedtunnelernes vægge, mindre som om de var hugget ud og mere som om de var… smeltet?
  • En konstant, varm brise, der strømmer opad, som en blid ånde
  • Det grove, trange format på nye udgravninger, holdt oppe af tømmer

Tilfældige møder

Vælg, eller lad nogen slå Skæbneterningen.

møde
1Kultist eller tilbeder af Tingene Dernede
2En lyssky, mærkelig eller desperat person, der ikke hører til her
3-4Et minesjak eller en del af et
5En person alene, der bringer noget til/fra en mine
6En malmsøger eller (1 ud af 6 chance) nogle Ustrina

For sindelag, vælg eller lad nogen slå:

sindelag
1Planlægger forræderi eller svig
2Aggressivt uvenlig, endda fjendtlig
3Har hårdt brug for hjælp
4-5På vagt, fåmælt, mistænksom
6Venlig nok

Opdagelser

Vælg 1, eller lad nogen slå Skæbneterningen.

opdagelse
1tegn på vold/katastrofe (nedenfor)
2En chance for indsigt i en trussel eller fare (f.eks. spor, der afslører antal, opholdssted osv.)
3En mine, forladt eller ødelagt (måske på gådefuld vis)
4Ejendele/udstyr, tabt eller smidt væk
5En åre af kobber, hæmatit (jernmalm) eller blyglans (sølv-/blymalm)
6En ruin eller et artefakt fra Essens Herrer
tegn på vold/katastrofe
1Et sted med hensynsløs nedslagtning
2Et dødt monster fra Labyrinten, med et blodigt spor, der fører væk
3Et eller flere lig
4-5Et nyligt sammenstyrtning, måske med overlevende
6Lyde af en kamp eller et råb om hjælp

Farer

  • Totalt mørke
  • At fare vild
  • Lommer af dårlig luft: indelukket, giftig, fyldt med røg eller støv
  • Sammenstyrtninger, især i de nyere udgravninger
  • Arbejdere Dawa Øjenudriver med noget at skjule eller beskytte
  • Spøgelser (Døden og de udøde), ofre for sammenstyrtninger eller tidligere vold
  • Fælder eller værn, der beskytter Essens Herrers anlæg
  • Monstre, der er kommet op fra Labyrinten Labyrinten