Sletten

Stonetop ligger i den yderste østlige kant af Sletten (the Flats), en bølgende højgræsprærie, der strækker sig hele vejen til Huffeltinderne (Huffel Peaks) Huffeltinderne, Forbjergene (Foothills) Forbjergene og Trappelandet (Steplands) Trappelandet.

Indtryk

Altid

  • En sydlig vind, der aldrig løjer af
  • Bjerge, der tårner sig op i den fjerne horisont
  • En himmel så stor, at sjælen bliver lille
  • Rovfugle eller ådselædere, der svæver højt oppe
  • Skyer, altid i bevægelse: høje og fjerlette, store og bomuldsagtige eller massive og mørke som en ambolt, der er klar til at falde

Forår

  • Kludetæpper af forhåbningsfuldt grønt, blegt hvidt, tørt gult
  • Et tæppe af sidste års græs, lagt fladt af vind og tung sne
  • Blød knasen og knitren under fødderne
  • En fugtig kulde i vinden, duft af regn og våd jord
  • Kvidre kvidre kvidre, trille

Sommer

  • Grønne og gule stængler med et væld af blomster i toppen, der bølger og nikker i vinden
  • Kløen og ridser fra nælder, tidsler og stive stængler som sandpapir
  • Konstant lyd: fuglesang, insektsummen, raslende græs
  • Ubarmhjertig sol uden en plet skygge
  • En mur af regn, der ruller mod dig. Prærien er spættet med små bakker, klippefremspring og en gang imellem en lille lund, der kryber sammen mod den uophørlige vind. Bugtende bække skærer sig gennem jorden. Men mest?

Bare kilometer efter kilometer efter kilometer af græs.

Efterår

  • Knitren, knæk og raslen ved hvert skridt, hver bevægelse
  • Stive stængler, gyldne i den lave sol, der nikker i brisen
  • Ensom kvidren fra usete fugle
  • Morgenrim eller tykke tæpper af tåge

Vinter

  • Sne, der hvirvler i vinden og skjuler alt
  • En hvid flade, stille som døden, hvor græsstubbe stikker op
  • Den kolde, våde, udmattende vandring gennem snedriver til livet
  • Sneens knirken under fødderne på en bidende kold dag

Gwead

Landsbyboerne kalder Slettens græsser Gwead (”Vævet” eller ”Vævningen”). Det er et forvirrende mylder af arter. Nogle er korte og spinkle, andre tykke og højere end en høj mand. De blomstrer i et utal af former og farver og bærer alle slags torne, pigge og frøkapsler.

Gwead lader sig ikke tæmme. Brænd græsset, pløj jorden, riv det hele op med rode – det er lige meget. Gwead kommer altid igen, tættere og mere hårdført end før. Og nogle gange, synes det, tager græslandet hævn.

  • Hvornår prøvede nogen sidst at så afgrøder uden for den Gamle Mur?
  • Hvilken uhyggelig skæbne overgik dem?

Hvorfor kan man dyrke afgrøder inden for den Gamle Mur (Old Wall) Landsbyen Stonetop, men ikke uden for? Det må du bestemme. Måske …

  • gør magi knyttet til Stenen (the Stone) Landsbyen Stonetop landet mere føjeligt og lettere at tæmme;
  • holder noget, der ligger begravet under den Gamle Mur, Gwead på afstand;
  • er der noget ved jorden, der forhindrer Gwead i at slå rod; eller
  • har dem, der byggede ruinerne, som Stonetop blev grundlagt på, indgået en pagt med Gweads ånder.

Spørgsmål

  • Hvem af jer har vovet sig dybt ind på Sletten? Hvad så du der, som ingen rigtig tror på?
  • Hvad holder flokdragerne på afstand, ud over at holde sig til vejene?
  • Hvem af jer har set en præriebrand helt tæt på?
  • Hvilken blomst, rod, frø eller stængel, der findes på Sletten, er særlig nyttig? Hvordan? Hvorfor er den så svær at høste?

Steder

Kroge

  • En flok vilde heste er set nord for Vestvejen og øst for Landevejen, tæt nok på til at de måske kan fanges
  • Nogen er syg, og kuren kræver en sjælden plante, der vokser dybt inde på Sletten
  • Gwead-græsser er begyndt at slå rod inden for den Gamle Mur, de er svære at luge ud, og folk er dybt bekymrede
  • En rejsendes ledsager blev lokket væk fra vejene af nosgalau Skabernes veje og er ikke vendt tilbage; den rejsende tilbyder en anselig belønning, hvis spilpersonerne kan hjælpe

Terræn

Vælg 1 eller kombinér 2, eller lad nogen slå Skæbneterningen ().

Terræn
1Askemark, forkullede stængler, nylig steppebrand
2Gold jord: sand, sten, støv
3Hule, jordhule eller grav af gange
4Gennemblødt jord, mudder eller stillestående vand
5-6Tæt krat af høje (1,5-2,5 m), stive stængler
7-8Åben eng, græs til livet eller lavere
9Lav ås, skrænt, stigning
10Træ(er), savanne, buske
11Klippefremspring, kampesten, takkede sten
12Kløft, jordfaldshul, krater, sprække (måske fuld af vand)

Slå for størrelse/omfang/intensitet, hvis du vil.

Opdagelser

Vælg 1 til hver af disse, eller lad nogen slå Skæbneterningen ( eller ).

opdagelse
1Skift i terræn (forrige spalte), og slå igen
2En chance for indsigt i en trussel eller fare (fx spor, der afslører antal, opholdssted osv.)
3Et møde (se nedenfor)
4Et interessant sted (næste side)
5Nyttig eller værdifuld flora
6Et stykke af Tårnruinen (næste side)
møde
1En skygge, kaldt frem ved Korsvejen, eller den pyped, den er blevet til
2En vildmarksånd, nysgerrig eller ligeglad
3Kryb – ræv, stinkdyr, lækat, harer, præriehunde, stære, gribbe osv. – nysgerrige, irriterende, måske bare søde
4Bæst(er) – kæmpedovendyr, kæmpeibis, skalrygdrage – store, majestætiske, for det meste ligeglade
5En flok: urokser, hjorte, vildfår, vilde heste osv.
6En flok Bakkefolk (Hillfolk) Bakkefolket, eller måske bare deres lejr

Stykker af Tårnruinen

Spredt vidt og bredt, mange kilometer fra selve tårnet, som slynget ud af en umulig kraft. Sikkert begravet eller i det mindste tilgroet.

stykker
1Metalinstrumenter eller -redskaber, måske i kæmpestørrelse, flået i stykker, forvredne eller overraskende intakte
2Tilhuggede sten eller brokker deraf
3Sten dækket af svedne runer, måske et stykke af de Brudte Veje (Broken Roads) Skabernes veje
4Et takket stykke ”uforgængeligt” skaberglas, revnet og knust
5aetherium, der knitrer af kraft
6Et skår af Stormkuglen

Interessant sted

interessant sted
1Et sted fordærvet af Tingene Dernede (Things Below) Tingene Dernede
2En grav, ruin eller artefakt fra Gravhøjsbyggerne (Barrow Builders) Gravhøjsbyggerne
3En slagmark eller levn (næste spalte)
4Gådefuldt terræn: krystallinske udvækster, en flade af glat/knust glas, geometriske mønstre, unaturlige farver, græs, der vokser i sære mønstre osv.
5Et sted af betydning for Skaberne (the Makers) Skaberne: mødested, befæstning, helligdom osv.
6Et sted, der er helligt for vildmarkens ånder

Slagmark eller levn

De ældre ligger dybt begravet, så spørg dig selv, hvordan de kan blive opdaget (gravende dyr, erosion, jordskælv, udgravning osv.)

Slagmark eller levn
1Urgammel: fra selve verdens skabelse
2Virkelig ældgammel: fra tiden med Skaberne
3-4Fra Kataklysmens tid: da menneskeheden gjorde oprør og vækkede Tingene Dernede
5-7Fra tiden med Gravhøjsbyggerne
8-11Nyere: Bakkefolk, røvere, rejsende, bæster osv.
12Helt ny: musvågerne og kragerne festmåltider stadig

At rode i levnene kan give værdigenstande eller artefakter, men kan vække vreden hos spøgelser Døden og de udøde eller gengangere Døden og de udøde.

Farer

Risici

  • Slemt omslag i vejret: piskende vind, bidende kulde, brændende hede, slud/ hagl/regn/sne; lyn
  • Mangel på ly, vand eller brænde til et langvarigt bål (prøv tørret uroksegødning, hvis du kan finde det)
  • Skjulte huller/gange, der giver en forstuvet ankel eller værre
  • At fare vild (mangel på pejlemærker, højt græs og bølgende terræn, svært at holde en lige kurs)

Præriebrand

Instinkt til at fare uhæmmet hen over landet

  • Begynd med bare et par knitrende flammer, en røgsøjle

Gwead brænder let, antændt af lyn, en vildfaren flamme eller (hvis man skal tro sagnene) Bakkefolk, der med vilje sætter ild til Sletten. Tidligt forår, sensommer og tidligt efterår er særligt udsatte, især efter et par uger uden regn.

• Vokser ubønhørligt, kryber udad

• Kvæler landskabet i kvælende røg (skavanker)

• Rammer dem med en hedebølge ( skade)

• Bliver hængende og brænder i minutter eller timer ( skade, blodig)

• River en karmoisinrød linje op, hurtigere end du kan spurte, hed som et bål ( skade, ignorerer rustning, blodig)

• Løber tør for brændsel eller kvæles af regn

Noget interessant: For virkelig at brede sig og brænde hedt kræver en præriebrand mange års ophobet brændsel, tørre forhold og jævn vind; selv da kan den kun brænde allerhedest i kort tid.

Noget nyttigt: Søg mod Skabernes veje, gold jord eller lavtliggende pletter, der stadig holder på lidt fugt. Hvis ikke det, så søg mod pletter af græs, der brændte inden for det sidste år. I værste fald: søg mod et smalt sted i brandfronten og løb igennem det ud i askemarkerne bagved.

Og: bed.

Monstre


Urokse

Gruppe, stor, arrig, kraftig

HP 14, Rustning 2 (tyk hud, sej)
Skade hornstød (tæt, kraftfuld, blodig, 1 gennemborende), spark/nedtrampning (hånd, kraftfuld)
Instinkt til at blive skræmt eller blive vred, i lige mål

  • Sende en angriber flyvende
  • Gå i panisk flugt (område, kraftfuld, blodig)
  • Svinge pludselig rundt med overraskende ynde og fart
  • Blive ved, når den burde være død eller døende

Store, kraftige vilde kvæg med horn, der er længere end din arm og tykkere, end din hånd kan nå rundt om. Selv køerne har store horn og er ikke blege for at bruge dem.

De overvintrer i Trappelandet i små flokke på 3-5 voksne. Om foråret kommer de dog ned på Sletten, samles i hjorde på 30 eller flere og græsser og græsser og græsser. Midt på sommeren deler de sig i mindre flokke og drager så tilbage op i bakkerne før den første sne.

Bakkefolket jager dem ved at ride langs flankerne af en hjord og nedlægge en eller to med pile, mens de holder deres forbandede afstand. Du vil ikke komme for tæt på et af de dyr, slet ikke efter du har såret det.

Et udvokset uroksekadaver (ubevægelig), ordentligt slagtet og fragtet hjem til byen, tæller som 1 Overskud. Et ◇◇ par uroksehorn har Værdi 1.

Røver

Gruppe, snigende, forsigtig, lumsk

HP 6; Rustning op til 2 (huder, skjolde)
Skade spyd (tæt, kastbar) eller slynger (nær)
Instinkt til at overleve på andres bekostning

  • Forberede et bedrag for at lokke rejsende væk fra vejene
  • Sætte et baghold i værk, når byttet bider på
  • Tage fanger eller skære halse over, så ingen slipper væk og sladrer
  • Flygte ud i græsset, hvis det går galt

Vejenes magi og det åbne terræn gør røverlivet alt andet end let, men på en eller anden måde dukker de op med få års mellemrum.

Det kan være vanærede eller desperate Bakkefolk, men oftere er det slyngler, der hellere vil årelade deres medmennesker end slide sig igennem oppe i Gordins Grube (Gordin's Delve).

Røverhøvding

Gruppe, leder, snigende, forsigtig, lumsk, organiseret

HP 8; Rustning 3 (huder, skjold, kunnen)
Skade spyd (tæt, kastbar, 1 gennemborende) eller bue (nær)
Instinkt til at få det bedste ud af det, hun har

  • Lure, hvad folk ønsker eller har brug for
  • Udnytte en svaghed, en mulighed eller et smuthul
  • Indgå en aftale
  • Hensynsløst udvide/bevare sin magt

De fleste røverbander har svært ved at finde ofre eller ly eller begge dele og dør hurtigt ud eller går i opløsning. De snedige holder et par årstider, men til sidst bliver folk kloge af skade og forsigtige, og røvernes planer begynder at slå fejl.

Men en gang i hver generation eller deromkring dukker der en leder op, der er snu nok til at gøre en røverbande til en alvorlig trussel.

Hvad har høvdingen, der gør hende til en sådan trussel? (vælg 2 eller 3)

• Agenter i Gordins Grube og/eller Moserand (Marshedge)

• En måde at overvinde værnene på vejene

• Magi, der kan tvinge/lokke/skræmme rejsende væk fra vejene

• Magi, der skjuler banden eller ændrer dens udseende

• Veltrænede heste eller en anden form for mobilitet

• Et befæstet skjulested

Beznpol

Enlig, forsigtig, vild

HP 12; Rustning 3
Skade gravekløer (hånd), nåletænder (hånd, blodig, 3 gennemborende)
Særlige egenskaber syrefast
Instinkt til konstant at lede efter føde

  • Grave alvorlige mængder jord op
  • Springe ud af græsset og op på byttet
  • Sprøjte en bedøvende moskus (rækkevidde, område, skavanker)
  • Rulle sig sammen til en kugle af hårde, takkede skæl (4 rustning)

Store, pansrede mårdyr, en slags krydsning mellem en lækat, en grævling og et skælbæltedyr, men knap to meter lange uden halen.

De strejfer om på Sletten og graver huler op fra stort set hvad som helst, men de elsker især at rode op i en hlomren-rede og gnaske gnaske gnaske. De er dog langtfra øverst i fødekæden. Bliver de forskrækket, sprøjter de moskus og prøver at flygte. Bliver de trængt op i en krog, ruller de sig sammen og håber, at angriberen keder sig.

En dygtig garver kan forvandle et par huder til en prægtig ◇◇ beznpol-skælfrakke (2 rustning, varm, beskytter mod syre, Værdi 3). Bakkefolkets kæmper er kendt for at bære dem.

Frythanc

Enlig, stor, snigende, skrækindjagende

HP 16; Rustning 0
Skade styrtdykkende kløer (hånd, tæt, kraftfuld, gribende), næb (rækkevidde, ulempe)
Særlige egenskaber utroligt syn, elendig hørelse
Instinkt til at vente på det rette øjeblik

  • Svæve på opvinde flere hundrede meter oppe
  • Styrtdykke som et lyn og snuppe byttet
  • Slæbe byttet 10-12 meter op med langsomme, mægtige vingeslag – og så slippe det

Store, skællede fugle med et vingefang på omkring 12 meter og himmelblå og hvide fjer på undersiden, så de er skjult mod himlen. De siges at have rede i Huffeltinderne, men jager på Sletten, hvor de snupper de uforsigtige – mand, kvinde, hjort, hest – og taber dem mod jorden. Faldet dræber eller lemlæster som regel byttet, og så lander den og spiser i ro og mag.

De er, Tor være lovet, meget sjældne, og der jager kun ét par ad gangen på Sletten.

På den anden side af Huffeltinderne derimod … hvem ved?

Hlomren

Horde, bitte, organiseret

HP 1; Rustning 3 (skjold, størrelse)
Skade syredryppende kindbakker (hånd, blodig, 3 gennemborende), syreklat (rækkevidde, blodig, genladning, 1 gennemborende)
Instinkt til at beskytte kolonien

  • Grave sig ned i/op af/gennem løs jord
  • Myldre ind over en trussel
  • Sprænges med syre, når den dræbes, skade (tæt, område)

Disse rødskjoldede insekter ligner en krydsning mellem en myre og en bille, men på størrelse med en lille kat. De danner kolonier på et par hundrede, typisk på højere grund. En koloni høster alt det døde græs inden for nogle kilometer, går i dvale vinteren over og flytter så om foråret til en del af Sletten, der ikke er brændt eller høstet i et par år. Mennesker og andre store dyr ignorerer de for det meste, men de myldrer frem, hvis de bliver truet.

Klezln

Enlig, stor, snigende

HP 16; Rustning 3 (skjold)
Skade klosakse (hånd, tæt, gribende)
Særlige egenskaber mærker vibrationer, stærk graver
Instinkt til tålmodigt at vente på føde

  • Undergrave jorden og skabe et jordfaldshul, der venter på at ske
  • Vente på, at byttet udløser fælden og sidder fast i løs jord, skade (gribende)
  • Bryde frem af den løse jord og snuppe et offer
  • Trække det ned under jorden for at knuse det og spise det i ro og mag

Store, kæmpemæssige biller, der lever under Sletten og går efter stort vildt som heste og urokser. Bakkefolket ved, hvilke tegn de skal holde øje med, men de fortæller sjældent udefrakommende om dem. Hvilken bedre måde at holde Sletten fri for tåber på?

Flokdrage

Horde, lille, snigende, organiseret, forsigtig

HP 3; Rustning 1 (hurtige reflekser)
Skade savtakkede tænder (hånd, gribende)
Instinkt til at nedlægge let bytte

  • Pile gennem højt græs uden at blive set
  • Omringe byttet
  • Bide sig fast og trække i én retning, mens en flokfælle trækker i den anden (+blodig)

Snedige små kræ på størrelse med en hund, der lurer på Sletten. Jager i flokke på fra seks til et par dusin. Simpelthen det værste.

Spørgsmål

• Hvad er det sikreste tegn på, at de er i nærheden?

• Hvad gør alle kloge rejsende for at holde dem på afstand?

• Hvem af jer har set dem flå deres bytte i stykker? Hvad forfølger dig ved det den dag i dag?

Skalrygdrage

Enlig, forsigtig, hårdfør, tålmodig

HP 16; Rustning 3 (skjold, skæl)
Skade snappende, knoglesplintrende bid (hånd, tæt, gribende, blodig, 1 gennemborende)
Særlige egenskaber næsten blind, mærker vibrationer
Instinkt til at hugge ud efter ”føde” inden for rækkevidde

  • Grave sig ned i jorden
  • Vente på byttet, halvt begravet
  • Trække sig ind i skjoldet (Rustning 5)

Som en snappeskildpadde, men knap to meter lang og 180 kg tung, med store kløer som en grævlings.

Langt hurtigere, end du tror. Den graver sig ned under et lag jord og venter længe nok til, at gwead begynder at gro hen over den. Og når noget så kommer nær? SNAP!

Et helt skjold er en hel del værd (ubevægelig, Værdi 2). Men held og lykke med at dræbe en uden at knække skjoldet.

Tordendrage

Enlig, stor

HP 20; Rustning 3 (skæl, kam)
Skade hornstød, nedtrampning, slag (hånd, tæt, kraftfuld, blodig, 1 gennemborende)
Særlige egenskaber lynfast, tunghør
Instinkt til at beskytte sit territorium

  • Brøle (nær, område, larmende, kraftfuld, genladning)
  • Grave og gnave sig gennem klippe
  • Nogle gange: ræbe et lyn ud, skade (nær, kraftfuld, larmende, ignorerer rustning)

Nogle gange, ude på Sletten, ser du noget, der ligner små bakker i det fjerne.

Jeg råder dig til at holde dig væk. Det er sikkert ikke rigtige bakker, men kæmpe dynger af jord, som en tordendrage har flyttet, mens den graver. Og uha, du vil ikke snuble ind i en af dem på deres hjemmebane.

Noget interessant: Tordendrager spiser mest græs og buske, men de har smag for visse malme. De bruger tiden på at græsse, sove og grave sten op.

Noget nyttigt: De sætter særlig pris på smagen af kobber og elsker aetherium. Finder de en kilde til det, gnasker de det i sig og bruger de næste par dage på at ræbe lyn.

Når du er nær en tordendrage, når den brøler, så slå +CON: på 10+, vælg 1; på 7-9, vælg 2; på 6-, alle 3.

• Tab det, du holder, og hold dig for ørerne

• Vakl et par skridt baglæns

• Du er døv og desorienteret et øjeblik

Vildhest

Gruppe, stor, forsigtig, hurtig

HP 10; Rustning 0
Skade nedtrampning (hånd, tæt, kraftfuld)
Instinkt til at gå i panik

  • Lugte ballade på vinden
  • Løbe frit!
  • Springe over en forhindring

De strejfer om på sletten i flokke på fra et halvt dusin til et par dusin.

De større flokke vil fostre en ceffylwraig.