Syd-Manmarch

Hvis du stiger ned fra Trappelandet Trappelandet mod sydøst, befinder du dig på en bølgende prærie. Jorden skråner blidt ned mod øst, til bredderne af Rædslens Flod Rædslens Flod.

Rejsende og købmænd i massevis krydser disse sletter. De kommer nordpå fra Lygos og det civiliserede Syden Lygos og Syden på vej mod Landevejen Skabernes veje og derfra til Moserand (Marshedge) Moserand.

Eller de drager den anden vej med urter og tekstiler, metaller og ædelsten tilbage til de sydlige byer. Eller de kommer fra den anden side af Landevejen, fra Nord-Manmarch Nord-Manmarch, for at jage, handle eller plyndre.

Men af alle dem, der drager gennem Syd-Manmarch, er der få, der kalder det hjem. Jo, Bakkefolket Bakkefolket græsser deres hjorde her i de varmere måneder. Og der dukker altid en ny bosættelse op. Men landet er spættet med udbrændte gårde og forfaldne forter: et stumt vidnesbyrd om dem, der før har prøvet at slå sig ned her. Prøvet og fejlet.

Indtryk

Altid

• Den evige, uberørte himmel
• Tynd, stenet jord, brudt af fremspring af hvid kalksten og grå skifer
• Røg fra en ensom gård med udsigt over et vandløb
• En bæk eller en tør kløft, der bugter sig dovent ned mod Rædslens Flod
• Et forladt, sammenstyrtet langhus
• En rytterflok fra Bakkefolket, der holder øje fra højere grund

Et længe omstridt land

Før Kataklysmen Tingene Dernede dannede Rædslens Flod den østlige grænse for Stenens Herrers Stenens Herrer område. Efter Stenens Herrers fald kæmpede Gravhøjsbyggerne Gravhøjsbyggerne frem og tilbage mod hinanden over denne vidde og sled sig selv ned, som skiferskår, der med tiden slibes til støv.

Nu er Syd-Manmarch grænsen mellem det civiliserede syd og Verdens Endes udkantsland. Det er et lovløst sted, fuldt af farlige bæster og endnu farligere folk. Nomadiske bakkefolk gør krav på store dele af egnen, og banditter Bandit er en konstant trussel.

Og alligevel er prærien stærkt lokkende.

Hvert år eller deromkring prøver nogen at skære sig en bid af den. En ny bosættelse kan være:

• En familie fra Moserand eller Nord-Manmarch, der starter sin egen gård
• En ærgerrig lygosisk købmand, der investerer i en ny handelspost eller karavaneserai
• En vordende høvding eller krigsherre blandt manmarcherne Nord-Manmarch, der bygger en ny landsby eller bakkeborg
• Sydens erobrende hære Lygos og Syden, der skaffer sig fodfæste

Sådanne bosættelser holder sjældent. De bliver offer for naturkatastrofer eller omstrejfende bæster, for rivaler eller banditter eller for den sikre vrede fra Bakkefolket, der gør krav på disse lande.

Eller måske, hvis man skal tro historierne, er der noget mørkere på færde. Måske er disse lande virkelig hjemsøgte. Hjemsøgt af de mange sjæle, der er døde her. Eller af uhumske ting, der kryber op af Rædslens Flod. Måske er landet forbandet, og ingen bosættelse kan nogensinde overleve. Måske.

Flintløbet

Dette vandløb, der løber ud fra Trappelandet og ned i Rædslens Flod, trækker krat, poppellunde, vildt og vandringsfolk til sine blide bredder. Bakkefolket kalder det Maengwalc på deres eget sprog – ”Flintløbet” (Flintwash), efter det stenede plateau, hvor dets kilder springer frem.

Hundredvis af render og bække fører vand til Flintløbet, og i sit nedre løb er det ret bredt og svært at krydse. Men der findes veje. Hvordan kan en rejsende komme fra den ene side til den anden? Spørg en SP, der ville vide det, men måske er der…

• en gammel bro fra Skabernes Skaberne tid;
• en nyere bro, bygget for store summer af en sydlandsk købmand eller adelsmand;
• et lavt vadested; bredt, stenet og som regel sikkert;
• en færge, drevet af driftige sjæle;
• en kombination af ovenstående; eller
• noget helt andet.

Spørgsmål

• Hvem kendte du, der prøvede at slå sig ned i Syd-Manmarch? Hvilken skæbne overgik dem?
• Hvilken banditbande er lige nu den mest frygtede? Hvem leder dem, og hvad gør dem så farlige?
• Ved hvilket landemærke slår købmandskaravaner som regel lejr? Hvorfor standser de der?
• Hvilket landemærke ved alle, der rejser i disse lande, at de skal undgå? Hvorfor?

Kroge

• Nogen har taget overgangen over Flintløbet og opkræver ublu told
• En ærgerrig høvding fra Nord-Manmarch sender bosættere syd for Landevejen
• Spilpersonerne venter ivrigt på en karavane, men den bliver overfaldet af banditter
• En ruin på egnen bliver et pilgrimsmål, der trækker Heliors/Aratis' troende til fra alle kanter

Terræn

Vælg 1 eller kombinér 2, eller lad nogen slå Skæbneterningen (d12) en eller to gange.

Slå eventuelt 1d6 for størrelse/omfang/intensitet.

Opdagelser

For hver af disse: vælg 1, eller lad nogen slå Skæbneterningen.

Mange af disse steder er hjemsøgt Døden og de udøde af de døde.

Farer

Risici

• Bagende sol, ingen skygge i kilometervis
• Grimt vejromslag: piskende vind, bidende kulde, brændende hede, slud/ hagl/regn/sne; lyn
• Pludselige oversvømmelser i dale/på skråninger
• Mangel på ly, vand eller brænde til et langvarigt bål (prøv tørret uroksegødning, hvis du kan finde noget)
• Skjulte huller/grave, der vrider en ankel eller værre
• Præriebrand Sletten

Monstre

• Rovdyr: pumaer Storskoven, kleztigr Trappelandet, flokdrager Sletten eller ulve Storskoven
• Store, gnavne bæster: urokser Sletten, vildsvin Storskoven eller en tordendrage Sletten
• Vildmarkens ånder Vildmarkens ånder
• Spøgelser Døden og de udøde eller gengangere Døden og de udøde, der lurer nær ældgamle slagmarker eller ødelagte bosættelser

Folk

• Bakkefolk Bakkefolket, hvis de er i voldeligt humør
• Nord-manmarchere Nord-Manmarch, på vej sydpå eller i færd med at forsvare en ny bosættelse
• Købmænd fra Moserand Moserand, på vej sydpå eller hjem
• Sydlandske købmænd Lygos og Syden og deres karavanevagter, plus dem, der rejser med dem, som eventyrere eller en antikvar Lygos og Syden
• Sydens hære Lygos og Syden, der kommer nordpå for at tage hævn, sikre sig en ressource eller skaffe sig fodfæste