Tingene Dernede

De er ældre end verden. De er urvæsener Urkræfter af mørke, kaos og fordærv.

Da lyset først fyldte tomrummet, krøb de sammen i skyggerne. Da stoffet tog form, var de der og gnavede i kanterne. Da de Første Skabere (First Creators) tænkte ”jeg er mig” og gav sig selv navne, søgte De, Der Boede i Mørket, deres undergang. De hviskede løgne og pustede til hovmod. De tilskyndede Skaberne til at føre krig mod hinanden. Til at lægge deres skabninger øde. Til at lade kaos herske.

Men de Første Skabere gennemskuede løgnene. De så den fare, som De Ældste af Alt Ondt udgjorde. Men de så også, hvad et sådant bedrag kunne bruges til.

Og så satte Skaberne en fælde. De gik sammen om at smede selve verden: stof og energi, land og hav og himmel, liv og død.

De satte et system i gang, så umådeligt og indviklet og vidunderligt, at De, Der Hviskede, ikke kunne lade være med at blive misundelige, ikke kunne lade være med at forsøge at ødelægge det.

Da De Frygtelige rykkede frem for at ødelægge verden, lod de Første Skabere fælden klappe.

De foldede verden om De Ting, Der Kun Kendte Had, forseglede dem i klippe og sten og bandt dem i selve jorden. Verden – denne verden, det, der skulle blive vores verden – blev deres bånd og deres fængsel.

Og således lænket blev de til Tingene Dernede (the Things Below).

Kataklysmens tid

Intet fængsel er perfekt. Med tidsaldrenes langsomme gang svækkedes lænkerne. Tingene Dernede hviskede igen, og hviskenen fandt ører.

Stenens Herrer (Stone Lords, Stenens Herrer) lærte på egen krop, hvilket kaos den hvisken kunne slippe løs. De fandt sprækkerne i verdensfængslet og lagde store segl over dem. For en tid var hviskenen stille.

Men De Grønne Herrer (Green Lords, De Grønne Herrer) huskede hviskenen og hvad den lovede, og påkaldte Tingene Dernede for at knuse de forræderiske Fae Fae. De Grønne Herrer blev til sidst besejret, men den virkelige skade var sket: lænkerne var svækket. Tingene Dernedes hvisken var vendt tilbage og var blevet til en sang.

Stenens Herrers egne tjenere hørte den sang. Troldmænd opstod blandt dem, samlede tilhængere og siden kulter. I det skjulte lagde de deres planer og spredte deres løgne. Da tiden var inde, brød troldmændene seglene og indvarslede Kataklysmens tid.

Stenens Herrers byer sank. Pøbelhobe af deres tjenere vendte sig mod dem. I nord rejste sig en mørk og frygtelig hylen, og Rimfrostens Herrer (Rime Lords, Rimfrostens Herrer) ofrede sig selv for at standse den. En bølge af rædsler borede sig op fra Sletten (the Flats, Sletten) og fældede de sidste af Stormens Herrer (Tempest Lords, Stormens Herrer). Tingene Dernede pustede til Essens Herrers (Forge Lords, Essens Herrer) misundelse og frygt og vendte dem mod hinanden.

Skabernes tid var forbi.

Den nuværende tidsalder

I tiden efter Skabernes fald kom Gravhøjsbyggernes (Barrow Builders, Gravhøjsbyggerne) vordende troldmandskonger til at herske over Verdens Ende (the World's End). I generationer kendte egnen – og måske den større verden – kun rædsel og lidelse og krig.

Og dog: Tingene Dernedes magt aftog. I århundreder har de nu for det meste ligget stille i jorden. Hvad bragte de mørke tider til ende? Det må du og dit bord afgøre, men måske…

• greb guderne selv ind;
• udførte dødelige helte en stor binding, styrket af et stort offer;
• rejste de modige og de desperate sig over hele landet og styrtede troldmænd og forviste rædsler én efter én;
• begyndte verden at hele sig selv og forny sine lænker;
• blev Tingene Dernede – mætte af ødelæggelse og ve – simpelthen trætte og trak sig tilbage;
• en kombination af ovenstående; eller
• noget helt andet.

Uanset hvad der fik Tingene Dernede til at vige, var deres tilbagetog ufuldstændigt. Nogle steder er stadig berørt af deres indflydelse, nogle skabninger plettet helt ind til hjertet.

Genstande af magt findes stadig og fordærver de intetanende, og nogle af disse – ligesom fordums troldmænd – danser i mørket til en mareridtsagtig melodi.

På det seneste, inden for den sidste generation eller deromkring, er der gået rystelser gennem forskellige egne af Verdens Ende. Spænder fangerne i dybet atter mod deres lænker?

Kroge

• En lokal ofrer uforvarende til en fordærvet ånd og får magt; ånden beder om (og tilbyder) mere
• Et dilemma plager spilpersonerne; at rådspørge en sort menhir en sort menhir kunne hjælpe
• Crinwin Crinwin er begyndt at tilbede ved et fordærvet sted Fordærvede steder og bliver selv fordærvede
• En oldtidsforsker Lygos og Syden er i hemmelighed træl for en Ting Dernede og søger at slippe en mægtigere tjener løs
• Et sted på markerne omkring Stonetop bliver dårligt og gærer som en betændt byld, fordærvet af en kasseret artefakt

Overlevering

Alle ved:

• Onde ting er bundet dybt i jorden
• Somme tider sender de dæmoner ud for at hærge verden
• Dybt vand er det mest sandsynlige sted for sådanne rædsler at dukke op
• Moserand (Marshedge, Moserand) holder sådanne rædsler på afstand ved konstant at brænde bendisrod

Nogle ved måske:

• Om Kataklysmens tid og hvad der kom efter
• Navnet, titlerne, aspekterne, kræfterne eller håndlangerne for en given Ting Dernede
• Hvordan deres magt fordærver steder, artefakter, mennesker, dyr og ånder
• Hvordan man binder, renser eller afværger deres smitte/magt/håndlangere
• At urene ting viger for røg af bendisrod, men at virkelig vilde eller viljestærke kan overvinde den
• At bronze er Tingene Dernedes bane, og at orikalkum Essens Herrer er endnu mere virksomt
• Forskellen på fordærvede væsener og emanationer

Meget få ved:

• Hvad deres sande natur er
• Hvordan de kom til at sidde fængslet
• En måde at virkelig tilintetgøre én på

Spørgsmål

• Hvilken skræmmende historie fra barndommen handlede om Tingene Dernede?
• Hvilken lille ting gør landsbyboerne for at afværge deres opmærksomhed eller indflydelse?
• Hvornår mærkede du første gang deres nærvær? Hvad skete der? Hvad ved den oplevelse hjemsøger dig stadig den dag i dag?
• Hvilket sted i nærheden siges at være smittet af deres indflydelse? Hvilket tegn viser det?
• Hvordan taler de lokale om dem? Hviskende? I dystre prædikener? Et sted midt imellem?
• Hvornår havde landsbyen sidst med en dæmon, en kult eller en troldmand at gøre?

Dæmoner

I virkeligheden findes der ikke dæmoner. Eller rettere: ”dæmon” er ikke et meningsfuldt begreb. Det bruges ofte om emanationer Usling fra eller væsener fordærvet fordærvet væsen af Tingene Dernede. Men folk kan bruge ordet om et hvilket som helst antal overnaturlige rædsler. Hvis det er fjendtligt, magisk og har (eller kan antage) en fysisk form, vil nogen sandsynligvis kalde det en dæmon.

Temaer

Når du introducerer en Ting – eller snarere, når du introducerer et sted, en artefakt eller en fare, der hænger sammen med én – så vælg eller slå 2 eller flere temaer på tabellen her. Kombinér resultaterne og se, hvor de fører dig hen. Du kan også vælge en af de etablerede Ting Dernede For Vi Er Mange og bruge dens temaer.

At skabe en Ting

Når det bliver nødvendigt at give en Ting Dernede mere kød på, så kombinér dens temaer (forrige side) med 2 eller flere aspekter som inspiration til dine beskrivelser af den. Vælg eller slå et instinkt, eller find på dit eget.

Hvis en Ting Dernede bliver en vedvarende kilde til problemer for spilpersonerne (og det bliver den nok), så giv den et navn og en eller flere storslåede titler. Skriv den op som en trussel (et magisk væsen).

Husk, at Tingene Dernede ikke er bundet af biologiens, fysikkens eller virkelighedens begrænsninger. Gør deres aspekter umulige og underlige, ting fra feberdrømme og rusfremkaldte syner.

Justér det instinkt, du vælger, så det afspejler din voksende forståelse af netop denne Ting Dernede.

Navne & titler

Tingene Dernedes sande navne er næsten umulige for mennesker at fatte, endsige udtale. De navne, vi har for dem, er grove tilnærmelser. Alligevel virker de godt nok til at påkalde deres magt.

For at navngive en Ting Dernede kan du prøve en af disse:

• Vælg et ubehageligt ord eller begreb og oversæt det til et sprog, du og dine spillere ikke kender (”sult” >> ”Hlad” på tjekkisk)
• Tag navnet på et overnaturligt væsen fra popkulturen, litteraturen eller et andet spil og ændr det lidt eller meget (”Dagon” >> ”Daagon”).
• Kombinér korte, usandsynlige lyde, ofte med apostroffer for at markere korte pauser eller tonefald (”Hec'tumel”)
• En kombination af ovenstående

Giv derefter hver Ting en eller flere stemningsfulde titler med de allerede etablerede temaer og aspekter in mente. Søg inspiration i listerne nedenfor, og bøj ordene efter behov (f.eks. kan ”bulne” blive til Den Bulnende, Bulden eller Bulneren).

Kendeord/forholdsord: den, det, en, et, som, der, af, i, på, gennem, med, uden, o Udsagnsord: købslå, bløde, bryde, bringe, brænde, grave, begrave, slagte, tygge, fortære, kravle, knuse, danse, bedrage, fornægte, begære, plyndre, ødelægge, æde, ende, opsluge, nære, gære, flå, fryse, hjemsøge, skjule, hamstre, hyle, hungre, vogte, kende, mangle, le, lyve, smelte, tilbyde, love, rase, flænse, vride, rådne, sprede, pile, sive, forme, splintre, synge, nedslagte, sove, afkaste, kvæle, slukke, fordærve, udsulte, stjæle, spænde, bulne, sluge, sværme, vælte, optrevle, vælte sig, ville have, væve, hviske, visne osv.

Tillægsord: altfortærende, gruelig, sort, sorteste, brudt, karmoisin, grusom, mørk, død, desperat, ældste, falsk, fyrretyve, endeløs, første, glemt, forladt, grå, stor, skjult, hundrede, sulten, uforsonlig, ubønhørlig, fortabt, gal, mange, bleg, gusten, rød, rusten, hemmelig, frygtelig, tusind, ukærlig, ulevende, umådelig, vred, gul Rolle: barn, datter, fader, arving, herold, konge, frue, sidste, herre, mester, herskerinde, moder, prins, prinsesse, tyv, dronning, søn, tyran osv.

Eksempler på navne

Brug disse som udgangspunkt for at udvikle dine egne Ting.

• Ha'z-Ra'iel, Sorgens Herold, Tyven af Tusind Håb
• Na'ieraak, Løgneren i Skyggerne, Han, Der Fryser Hjertet
• Unhlef 'k, Mareridtet, Der Æder, Drømmen med Tænder
• Ta'l Themyin, Det Brændende Barn, Det Grusomme Spædbarn, Raseriets Prins
• H'nisat, Bulden, Såret, Der Gærer
• Hakog, Den Falske Vind og Svigets Sidste Hvisken
• Lalacheewa, Som Spiser af Aske og Sorg

For Vi Er Mange

Tingene Dernede er legio og varierer voldsomt i magt og tilbøjelighed, i virkelyst og ambition. Om nogle hviskes der blandt folk vidt og bredt. Andre er lokale rædsler, der gnaver i en enkelt tråd af den verden, der binder dem.

Her følger et halvt dusin Ting Dernede, som måske findes i dit spil – eller måske ikke.

Fordærvede steder

Det er steder, hvor Tingene Dernedes indflydelse har fået fat, hvor deres magt siver ud i verden. Hvis selve stedet ikke er etableret, så kombinér det terræn, det ligger i, med et kendetegn.

Når stedet er etableret, så vælg eller slå dets temaer for at bestemme arten af den Ting, der fordærver stedet (eller, hvis du ved, at Tingen er en allerede etableret, så anvend dens temaer på stedet).

Vælg eller slå fordærvets årsag og alvor. Befolk stedet med artefakter Rød krystal og farer farer knyttet til Tingene Dernede, plus opdagelser og farer, der passer til omgivelserne.

* Afgør, om det var med vilje, eller lad nogen slå Skæbneterningen (1-2:

med vilje; 3-4 vildledt; 5-6 uheld/ tilfælde). Hvis det var med vilje eller vildledt, hvem gjorde det så og hvorfor? Hvis det var et uheld, hvad skete der så?

Farerne fra et lavere alvorsniveau kan også findes på de højere. Et sultent sted er fuldt af hvisken og syner, men måske også af uro og ubehag.

Hvis et fordærvet sted skal være en vedvarende kilde til problemer, så skriv det op som en trussel (en MacGuffin) med en truende undergang og dystre varsler, der afspejler, at det bliver værre. Se listen over årsager (forrige side) for idéer til, hvad der kunne gøre et fordærvet sted værre, og hvilke nye farer det kunne begynde at frembringe.

At rense fordærvede steder

Tingene Dernede er nødige til at give slip på den magt, de har i verden, men de kan overvindes med mod, list og viden. Nogle spilpersoner (som Den Velsignede) har kræfter eller arkana, der lader dem binde eller indeslutte ondskaben på et sted. Uden sådanne kræfter må spilpersonerne Lægge en Plan. Overvej krav som:

• I skal lære navnet på den Ting Dernede, der besmitter dette sted
• I skal finde fordærvets kim på stedet
• I skal skabe/skaffe __, som ondskaben kan bindes med (næste spalte)
• I skal reparere de bindinger, der tidligere holdt fordærvet tilbage
• I får brug for hjælp fra en mægtig ånd/Fae
• Det vil kræve dages/ugers bøn og rituel renselse
• I må vente til højlys middag/solhverv/jævndøgn/fuldmåne
• Det bedste, I kan gøre, er at forhindre, at det bliver værre
• Det vil kræve, at man brænder sække med bendisrod (Værdi 2)
• I risikerer selv at blive fordærvede
• I risikerer at gøre tingene meget værre For at binde fordærv kan man bruge…

• et træ, især et gammelt træ;
• et stort stykke sten/krystal/rav/ mørkis Rimfrostens Herrer;
• en ring af dybt indridsede runer;
• en pæl/et kar af bronze, orikalkum Essens Herrer eller sortjern Urkræfter
• et Fae-domæne Fae;
• en gravhøj/stendysse/gravkammer/urne/et kar, forseglet og helliget;
• en evig hellig flamme;
• knoglerne af en ren sjæl, korrekt udskåret og forberedt;
• en kombination af ovenstående; eller
• noget helt andet.

Spilpersonerne følger floden Sruth til dens udspring. Jeg har besluttet, at de skal passere et fordærvet sted langs floden. Jeg har ikke noget bestemt i tankerne, så jeg slår 6 for kendetegn (grav/gravhøj/mindesten efterladt af de lokale eller deres forfædre). Det får mig til at tænke på Gravhøjsbyggerne (Barrow Builders, Gravhøjsbyggerne).

Som temaer slår jeg 6 (ødelæggelse/kaos/ruin/uvidenhed med ”ild, aske”) og 8 (fordærv/sygdom/forfald med ”utøj, gift, syre, snavs”). Jeg slår 2 for årsagen (forsøg på at bruge urkraft) og 3 for alvor (et skyet sted).

Jeg forkaster min første indskydelse om at gøre det til en troldmandsgrav og beslutter i stedet, at det er en stendysse på en lav bakke med udsigt over floden. Indeni ligger resterne af en troldmandskonges barn. Troldmanden forsøgte at kalde barnet tilbage fra den anden side af den Sidste Dør, men det lykkedes kun at hærge bakkeskråningen med ond magt. Den dag i dag er stenene varme at røre ved og damper i regn og sne. Intet gror der, og et bælte af sygelig, gold jord løber ned ad bakken til floden, hvor det bliver til boblende, giftigt dynd.

Rød krystal

Pulserende, varm og tørstende efter blod, som størknet grusomhed. Rød krystal hænger sammen med de mest voldelige og hadefulde af Tingene Dernede. Den gror på steder, de har fordærvet, og stikker somme tider op af jorden i vældige mængder. Skabninger fordærvet af Tingene Dernede kan have kløer eller hugtænder eller gevirer af materialet.

Rød krystal har subtile virkninger, men kan bruges til mange ting. For eksempel:

• De, der har magt over andre, finder den fascinerende; ofrene finder den skræmmende (mange finder den begge dele)
• Den får temperamentet til at blusse op, nærer harme og driver folk til at handle i affekt
• Den suger alt blod op, den rører ved, og bliver varmere og gløder klarere
• Troldmænd kan forme den til virkningsfulde talismaner eller bruge den som brændstof for deres magi
• Dæmonjægere bruger den somme tider til at lokke deres bytte i fælder

Artefakter

Diverse skatte

• En grov stenfigur af et dyr med overdrevne kløer og hugtænder, der tilsyneladende er plettet af blod (Værdi 0)
• En krukke fuld af støv◇ (3 anvendelser, skrøbelig, Værdi 1 for den rette person), der fremkalder en rystende hoste, svaghed, måske endda lammelse
• En lygte◇ (5 timer, rækkevidde, område, magisk, Værdi 1) af snoet sort metal; dens flamme kaster et blegt lys, der suger farven ud og køler luften
• En klump rød krystal (forrige spalte), formet som et skævende kranium (Værdi 1 for den rette person)
• En ◇◇ stor foliant af smidigt pergament (spørg helst ikke om kilden) fuld af vrøvl på en ældgammel dialekt, foruroligende billeder og magiske diagrammer (Værdi 2)
• Et menneske(agtigt) kranium◇, men med seks øjenhuler og fremstående underhugtænder, indskåret med foruroligende mønstre og indlagt med sølv (Værdi 3 for den rette køber)
• Et forvredet gammelt træ, hvor man finder hjorte, der slikker af dets saft og ikke ænser truslerne, der nærmer sig; saften kan forædles til et stærkt vanedannende rusmiddel

• En del af det, du lærer, er falsk eller vildledende (men hvad?)
• Du begynder at få mareridt om rædsler, der bevæger sig i jorden
• Menhiren stiller et spørgsmål om din skam, skyld eller frygt – svar sandt

Hvad gaven end er, kommer den snart: mens du sover, i dine drømme eller gennem et syn, et sammentræf eller et lykkeligt tilfælde.

Farer

Spilpersoner og fordærv

Hvis en spilperson ejer et stort arkanum, der hænger sammen med Tingene Dernede En silkeløkke, afspejler arkanummets mysterier og konsekvenser spilpersonens voksende fordærv. Ligeledes afspejler indstikket Træl (Bog I, Træl) en spilperson, der fordærves af Tingene Dernede. Har en spilperson et af disse arkana eller indstik, så lad dets mekanik drive vedkommendes fordærv. Giv ikke ekstra gaver eller mærker, medmindre spilpersonen fordærves på en anden måde.

Skulle en spilperson blive fordærvet af Tingene Dernede uden at få et stort arkanum eller et indstik, så spørg spilleren, hvordan vedkommende vil håndtere det.

Ser de fordærvet som en trussel mod deres figur, noget at kæmpe imod og blive af med? Så skriv det op som en trussel (trusseltype:

plage) og fokusér på stadig mere problematiske mærker. Men vil spilleren udforske den magt, der nu står til rådighed, og prisen for den, så lav et indstik til dem med Træl-indstikket som inspiration.

Dem, der bærer deres smitte

• De fleste dødløse Gravhøjsbyggerne
• Daagons tjenere Sortvandssøen, der dukker op af tåge eller dybt vand
• Fomoraij Fomoraij og deres smittede tjenere
• Nogle af De Grønne Herrers kimærer: llamudwr De Grønne Herrer, swyn De Grønne Herrer og zrajedak De Grønne Herrer
• Falske døde som gravhøjsvætter Gravhøjsbyggerne, Anan Gllo Døden og de udøde eller nemurvojak Vor Svetelik
• Mosetrolde Ferriers Mose, suarachan-spåmænd Ferriers Mose, måske endda mosevandrere Ferriers Mose
• Bhoka Hvidhugbjergene og kyaakara Hvidhugbjergene fra Hvidhug (Whitefang) og videre
• Thraulgwyn Labyrinten, de blege dæmoner i Labyrinten (the Labyrinth, Labyrinten)
• Suileach Rædslens Flod og andre rædsler fra Rædslens Flod (the Dread River, Rædslens Flod)
• Muligvis crinwin Crinwin, Crombil Crombil, hdour Bakkefolket eller nosgalau Skabernes veje

Hvis væsenet er en ånd, så ændr dens manifestation, så den afspejler temaerne og aspekterne hos den Ting, der fordærver den. Bronzevåben kan altid skade en manifesteret fordærvet ånd og ignorerer måske dens rustning.

Hvordan har fordærvet ændret væsenets adfærd? Er det blot et redskab for sin herres instinkt? Kæmper det for at bevare sin egen identitet? Er fordærvet smeltet sammen med dets oprindelige personlighed på en usædvanlig måde? Omskriv dets instinkt derefter.

Slaget for Årstidsskifte viser, at en trussel gør sig bemærket eller bliver værre. Jeg beslutter, at Iwan, en forurettet landsbyboer, uforvarende er begyndt at flirte med en fordærvet ånd. Jeg kan lide tanken om en ond glasbren Vildmarkens ånder, der fornemmer Iwans nag og ”gør kur” til ham.

Jeg begynder med at udarbejde glasbrenens træ som et fordærvet sted. Jeg får 4 som kendetegn (tegn på stor ødelæggelse), 11 som årsag (segl/binding svækket, slå 1d10 igen) og 4 på det nye slag (en artefakt/rester, der gærer). Som alvor slår jeg 9 (et giftigt sted). Jeg forestiller mig, at en ond artefakt var bundet af et gammelt træ i glasbrenens lund, men en brand fejede igennem, og kun glasbrenen overlevede. Den er dybt arret og fordærvet af artefakten.

Da jeg kigger på navnene på Ting Dernede, fanges mit blik af ”Ta'l Themyin (Det Brændende Barn, Det Grusomme Spædbarn, Raseriets Prins).” Jeg vælger temaerne ”ødelæggelse/kaos/ruin/uvidenhed (ild, aske, støv)” og ”grusomhed/tortur/vold/raseri (rød krystal, udgydt blod).” Jeg vælger aspekterne ”ild/lys/dis/sky/hvirvel/tomrum” og ”en yngling/et barn/et spædbarn.” Som instinkt vælger jeg ”at påføre skade, grusomt og unødvendigt.” Jeg tror, at Det Røde Scepter Det Røde Scepter er den artefakt, der ligger begravet i glasbrenens lund!

Jeg vælger gaverne ”immunitet over for visse skader” (ild), ”held/lykke/forbandelser/ulykke, skænket andre” og ”ondskabsfulde/frygtelige fysiske angreb” (et brændende greb). Jeg forestiller mig, at den er mærket af ”underlige lyster” (brændte og blodige ofre). Når jeg kombinerer disse elementer med glasbrenens nysgerrighed og forkærlighed for at knytte bånd til dødelige, ender jeg med denne statblok:

Forestil dig den emanation, der opstår som resultat. Den vil dele i hvert fald nogle af temaerne og aspekterne hos den Ting, den udsprang af, og deler måske dens instinkt. En emanation har sin egen hukommelse, nærmest sin egen personlighed. Den kommunikerer måske med sin ophavsmand eller gør dens vilje, men en emanation er sin egen.